Birgit Jonassen forlader DF

1. viceborgmester i Herning Kommune, Birgit Jonassen, bliver fra første januar 2011 løsgænger i Herning Byråd.

101229_BirgitJonassen_Bin.02.jpg

- Det er efter lange og svære overvejelser, at jeg har bestemt mig for ikke at forny mit medlemskab af Dansk Folkeparti her ved årsskiftet, siger Birgit Jonassen.

Ved valget i 2001 blev Birgit Jonassen valgt som den første DF´er i Herning Byråd, og samtidig blev hun også valgt ind i Amtsrådet.

- Beslutningen har ikke været nem, men jeg føler, at det er det rigtige at gøre. Dansk Folkeparti er det eneste parti, jeg nogensinde har været medlem af siden 1997. Men jeg føler, at for meget i partiet handler om udlændingepolitik, og det synes jeg er synd, når partiet har så meget andet at byde på, siger Birgit Jonassen.

Birgit Jonassen fortsætter med den samme politiske linje, som hun har gjort i de foregående ni år i Herning Byråd, men beklager over for sine vælgere. Hun fortsætter også som 1. viceborgmester.