Betjent anker sexdom
55-årig politibetjent fra Herning har anket dommen til Landsretten
Den politibetjent som i april blev kendt skyldig i at have misbrugt sin stilling til at få gratis sex med en prostitueret, nægter sig fortsat skyldig og har nu anket dommen til vestre landsret.
Den 55-årige betjent blev idømt otte måneders fængsel for flere gange at have misbrugt sin stilling til at få gratis sex hos en prostitueret på et bordel i Salling. Manden nægter stadig at have haft sex med den prostituerede. Ankesagen kommer for vestre landsret d. 5 november.