Betis bekræfter: Van der Vaart tæt på FC Midtjylland

Real Betis' sportsdirektør siger til det spanske medie AS, at en aftale med FC Midtjylland nærmer sig.

Rafael Van der Vaart
Foto: TV 2

Rygterne om et Rafael Van der Vaart-skifte til FC Midtjylland har svirret de seneste uger. Den hollandske stjernespiller har været på MCH Arena ved klubbens seneste to hjemmekampe, og nu siger Real Betis' sportsdirektør til det spanske medie AS, at en aftale snart er på plads.

- Van der Vaart nærmer sig en aftale i Danmark. Han træner og er i gang med at lukke aftalen. Det er en aftale mellem tre parter; Betis og Van der Vaart, spilleren og den anden klub samt de to klubber imellem. Der er altså tre forhandlinger, der skal lukkes, og nogle af disse forhandlinger endnu ikke afsluttet, siger sportsdirektør Miguel Torrecilla til AS. 

Ved gårsdagens dramatiske Superliga-opgør mellem FC Midtjylland og Brøndby kunne man på TV3 Sports billeder se Rafael Van der Vaart og FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein dele high-fives ud i sky boxen, og noget tyder altså på, at en aftale er lige op over.

Rafael Van der Vaart er noteret for 109 landskampe for Holland. Tidligere i karrieren har den 33-årige midtbanespiller spillet for både Ajax, Real Madrid og Tottenham, inden han i 2015 skiftede til spanske Real Betis.