Betal mere for dårligere service

Forældre er utilfredse med prisstigninger i vuggestuerne i Herning.

19Vuggestuemad.jpg

Betal 500 kroner mere om måneden og få to måltider mindre om dagen. Sådan lyder Herning kommunes tilbud til forældre med børn i vuggestue. Forældrene synes, det er fuldstændigt urimeligt.

- Vi kommer til at betale voldsomt meget mere for en markant ringere service, siger Dennis Flydtkjær, der er forælder i Holtbjerg vuggestue.

Ringere service

En vuggestueplads i Herning kommune koster i dag 2700 kroner om måneden. Med i prisen er tre måltider mad - morgen, middag og eftermiddag. Efter nytår stiger prisen med knap 500 kroner. Til gengæld for børnene kun et måltid mad, nemlig frokost.

Vi har ladet det gå rigtig længe at forældrene ikke har betalt for maden, og det kommer de til nu, siger Joan Hansen (V), der er formand for Børne- og Familieudvalget i Herning.

Forældrene har startet en underskriftsindsamling i vuggestuerne i Herning. 50 forældre i vuggestuen Holtbjerg har skrevet under. Underskriftsindsamlingen mod prisstigningen bliver afleveret til kommunen først i december.

Også i Viborg stiger prisen på en vuggestueplads. 450 kroner, hvis man vil have mad med i købet.

Se indslag her: 

 

1:59
Betal 500 kroner mere om måneden og få to måltider mindre om dagen. Sådan lyder Herning kommunes tilbud til forældre med børn i vuggestue.