Ashraf og Mehdi er to ud af 246 flygtninge i job - nu vil minister lære af Herning

På fire år er det lykkedes Herning Kommune at få 60 procent af alle kommunens flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Ashraf Al Asas har arbejdet på Fagerlunds Værktøjs- og Metalvarefabrik i tre år. Foto: Torben Mondrup

Det er en stor udfordring for kommunerne at få flygtninge ud af offentlig forsørgelse og i fast arbejde.

Men i Herning får de det til at se nemt ud

Læs også Snak, hygge og integration: I Viborg har gåturen også sidegevinster

På fire år er det lykkedes kommunen at få 60 procent af alle kommunens flygtninge i job. Det betyder, at 246 ud af 380 flygtninge nu har et arbejde.

To af dem er Ashraf Al Asas fra Syrien og Mehdi Karami fra Irak. I dag arbejder de begge på Fagerlunds Værktøjs- og Metalvarefabrik i Haunstrup ved Herning.

Mehdi Karami har været på fabrikken i to år, mens Ashraf Al Asas har arbejdet der i tre år.

- Jeg er glad for mit arbejde. Jeg har en god chef og gode kollegaer. Jeg har fået meget hjælp, og det har fungeret godt, fortæller Ashraf Al Asas.

Sprogundervisning og praktik

De taler ikke flydende dansk endnu, men vi forstår hinanden, når vi taler langsomt. Jeg er glad for dem. Jeg vil ikke undvære dem.

John Gabs Pedersen, værkfører på Fagerlunds Værktøjs- og Metalvarefabrik. 

Herning Kommunes opskrift på succes består i, at kommunen betaler for, at den enkelte flygtning kommer i et uddannelsesforløb på 37 timer i ugen. To af dagene er flygtningene i en virksomhedspraktik, mens de tre resterede dage går med sprogundervisning.

Når de er klar og har de nødvendige kompetencer, bliver flygtningene fastansat, hvis de kan og vil.

Helt lavpraktisk har Herning Kommune knyttet sprogskolen Lær Dansk sammen med fire virksomhedskonsulenter, der finder praktikpladser til flygtningene.

De er alle sammen i den samme bygning, og det tætte samarbejde bærer frugt. Det fortæller Susanne Juel, der er en af virksomhedskonsulenterne.

- Vi er ikke langt væk, og vi skal ikke kalde dem ind på et officielt brev, der giver dem en tid en uge senere. Vi kan bare lige finde ud af det, når de alligevel er her, siger hun. 

Læs også 150 flygtninge kom til byen: Idrætsforeningen blev nøglen til integration

Værkfører er tilfreds

Modellen virker så godt, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i dag var forbi for at suge til sig.

- Jeg kunne godt tænke mig, at når flygtninge kommer til Danmark, så siger vi til dem: Du får en bolig og en plads på en skole til dine børn, og så skal du finde et arbejde. Hvis du ikke kan finde et arbejde, så har vi et sted, du kan tage hen. Det kunne for eksempel være som her i Herning, hvor du kan være 37 timer i ugen og få penge, hvis du deltager. Hvis du ikke deltager, så er kassen smækket i, siger han.

På Fagerlunds Værktøjs- og Metalvarefabrik er værkfører John Gabs Pedersen også glad for ordningen, selvom det har givet nogle begyndervanskeligheder.

- Der er mange ting, man skal forklare, og det tager tid i starten. Men nu kører det. De taler ikke flydende dansk endnu, men vi forstår hinanden, når vi taler langsomt. Jeg er glad for dem. Jeg vil ikke undvære dem, fortæller han.

Udlændinge- og integrationsministeren vil gerne lave en lov, der tager udgangspunkt i netop modellen fra Herning.

02:24

Indslag om Herning Kommunes integrations-model. 

Luk video