Ingen spor af spøgelsesbilist ved Herning

Politiet undersøgte, om en bilist kørt ud på motorvejen, der er spærret på grund af asfaltarbejde.

Midt- og Vestjyllands Politi fik onsdag ved 18-tiden en anmeldelse om en spøgelsesbilist ved Herning. 

Bilen skulle ifølge anmeldelsen have kørt ud på motorvejen ved Dronningens Boulevard i østlig retning i det vestlige spor. 

Ordensmagten fik dog kun en enkelt anmeldelse om spøgelsesbilisten, og det kan der være en naturlig forklaring på. Motorvejen mellem Herning og Bording er nemlig afspærret i østlig retning mellem klokken 17.00 og 06.30 på grund af asfaltarbejde.

Noget tyder altså på, at bilisten på en eller anden måde kørte ud på den lukkede strækning, og politiet sendte med det samme en patrulje ud for at lede efter bilisten.

Men uden held - klokken 18.59 oplyser politiet på Twitter, at advarslen om spøgelsesbilisten ikke længere er aktuel.


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien 112.