To anholdt for overfald i nat

Chikanerede og overfaldt tre mænd på vej hjem fra byen (arkivfoto)

Politi_anholder.jpg

En festlig aften i byen sluttede ærgerligt for tre unge mænd fra Herning natten til lørdag, da de blev overfaldet af to unge mænd på 18 og 19 år.

De fem mænd mødte hinanden på Sjællandsgade lidt i seks. Her chikanerede de den 18 og 19-årige mænd de tre andre, og til sidst overfaldt de en af de tre. han blev slået adskellige gange i ansigtet og sparket fem gange i maven.

En forbipasserende fik dog ringet efter politiet, der hurtigt kom frem og fik anholdt de to overfaldsmænd.

- Det er to, er kendt for den slags kriminalitet i forvejen. Så nu overvejer vi, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til TV MIDTVEST.

Offeret slap fra overfaldet uden alvorlige skader.