Anholdt i midtbyen med jagtgevær
Politiet i Herning har natten til onsdag anholdt en 23-årig mand, der gik rundt på Vestergade i midtbyen med et ladt, oversavet jagtgevær
Det var politiets egen patruljevogn, der fik øje på manden omkring klokken 4 natten til onsdag.
På grund af efterforskningen, vil politiet endnu ikke fortælle, hvorfor manden gik rundt midt i byen med et jagtgevær.
Den 23-årige har dog erkendt sig skyldig, og han blev idømt ét års ubetinget fængsel ved Retten i Herning onsdag formiddag. Manden er tidligere kendt af politiet.