Ærgerligt nederlag til Blue Fox

Hjemmeholdet Gentofte slog til i 2. og 3. periode mod Herning Blue Fox

Herning Blue Fox tabte på udebane til Gentofte
Herning Blue Fox tabte på udebane til Gentofte

Det startede ellers godt for Herning Blue Fox i isligaen da holdet på udebane mødte Gentofte Stars. Efter 1. periode førte gæsterne nemlig med 0-1, på et mål scoret af Adam Havlik efter knap halvanden minuts spil. 

Men aftenens tur over Storebælt skulle vise sig ikke at blive pointgivende, som det ellers så ud til efter de første 20 spil-minutter.

Gentofte Stars mødte motiverede op til 2. periode, hvor holdet fik udlignet Blue Fox føringen på en scoring af Jesse Jyrkkio efter powerplay. Målet faldt fire sekunder før tid i en situation, hvor Herning-mandskabet havde to spillere i straffeboksen.

Sejrsmålet til Gentofte kom i tredje og sidste periode, hvor Cameron Spiro efter fem minutter sendte pucken i mål til det der skulle vise sig at blive slutresultatet, 2-1.   

Begge mandskaber fik i løbet af kampen fire  to minutters udvisninger. Kampen blev overværet af skuffende 224 tilskuere.