Advarsel: Glatte veje i Herning

Hernings beredskab advarer her til eftermiddag om, at olie har gjort vejene fra Herning og ud mod Hammerum spejlglatte.

Motorvejs_Skilt_Herning.jpg

Det er formentlig oliespild fra en bus, der lige nu giver beredskabet i Herning problemer. Klokken halv et mandag eftermiddag fik beredskabet en melding om olie på blandt andet Dronningens Boulevard i Herning, og lige nu undersøger man, hvor langt oliesporet strækker sig.

- Det går fra Dronningens Boulevard, ud mod Birk, ad Industrivej Syd og ud mod Hammerum, forklarer indsatsleder Kaj Aage Truelsen. Det er spejlglat på vejene, fordi der samtidig er vand på vejbanerne, fortsætter han. 

Beredskabet er netop nu gået i gang med at sprede sand på vejene for at undgå uheld i det glatte føre.