5000 personer betaler Rasmus for at spille computerspil

Rasmus Dehlendorff fra Herning lever af at spille det amerikanske computerspil GTA.

Rasmus Dehlendorff lever af at spille computerspil.
Rasmus Dehlendorff lever af at spille computerspil.
Foto: Sarah Mølsted Andersen, TV MIDTVEST

Når den 30-årige familiefar Rasmus Dehlendorff fra Herning hver dag sætter sig ved sin computer, så er det ikke bare for underholdningens skyld.

Han lever nemlig af at spille det amerikanske computerspil Grand Theft Auto, GTA, og han har 5000 følgere, der ser med, når han spiller. Det er de 5000 følgere, der donerer penge til ham.

Før i tiden havde han et fast arbejde, men efter to depressioner valgte han at gå en ny vej og kaste sig over computerspillet, hvor han spiller i op til 12 timer om dagen.

- Det giver mig en god følelse, at jeg kan hjælpe andre mennesker på den her måde nu. Nu står de op for at ligesom at komme ind og se mig spille. Der ved jeg, at nu har jeg hjulpet til det her menneske med at få lidt mere ud af dagen. Hvis det bare er sådan en lille ting, jeg kan gøre, så betyder meget for mig, forklarer han og fortsætter:

- For jeg ved selv, hvor svært det kan være, fordi jeg har haft to depressioner. Bare det at komme ud af sengen. Det kan være ekstremt svært.

Vestjysk landbetjent

Når Rasmus Dehlendorff streamer på onlinesiden Twitch, så spiller han oftest som karakteren Svend-Åge Møller.

Svend-Åge Møller er en vestjysk landbetjent, der jagter forbrydere i USA. Karakteren er inspireret af Spjald, hvor den vestjyske gamer voksede op.

- Når jeg ser tilbage på, hvordan min ungdom har været, så har de sgu alle sammen for at være helt ærlig været sådan lidt småracistiske. Og det er så det, min karakter er bygget op på, forklarer han.

Udover Svend-Åge, så spiller Rasmus Dehlendorff også to andre roller, som et kriminelt amerikansk bandemedlem og en indisk mand, der elsker at klæde sig i lyserødt.

1:38
Rasmus Dehlendorff lever af at spille GTA.