36-årig dømt efter flere juleindbrud

I dag fik en 36-årig mand en straksdom for tyveri, efter han i går blev anholdt på Fox and Hounds i Herning

Håndjern låst
Foto: arkivfoto

Politiet fik i går en anmeldelse vedrørende en 36-årig mand, som var på Fox and Hounds i Herning.

Her anholdte politiet ham i går 15.30, da manden havde stjålet fra værtshuset. I samme omgang fandt politiet tegn på, at manden havde begået indbrud forskellige steder og han blev derfor stillet i grundlovsforhør i dag. 

Til grundlovsforhøret fik han en straksdom med baggrund i to yderligere indbrud. 

Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands politi fortæller, at de har haft held med at anholde flere tyve og få dem fængslet i år. Og det kan være med til at forklare, at der har været langt færre indbrud denne jul end tidligere.

Den 36-årige mand var allerede kendt af politiet.