29-årig skyldig i manddrab

En 29-årig mand fra Ikast er i dag blevet kendt skyldig i manddrab ved retten i Herning. Det skriver Herning Folkeblad.

knivstikherning.jpg

Drabet blev begået i januar sidste år, hvor den 29-årige stak en 34-årig herninggenser i halsen med en kniv. Det skete på parkeringspladsen ved Danmarksgade. De seks nævninge og tre juridiske dommere var i dag enige om at kende den 29-årige skyldig, da det blev anset, at han var klar over at "det var overvejende sandsynligt", at offeret ville dø af knivstikket, refererer Herning Folkeblad fra retssalen.

Hvor lang en straf, manddrabet skal udløse, bliver formentlig afgjort i morgen.