18 elever fra samme klasse dyster i DM-finale

På Handelsgymnasiet i Herning er der en hel klasse fyldt med iværksættere. Hele 18 af klassens elever har kvalificeret sig til DM-finalen i Entrepenørskab.

Simon, August og Martin fra Handelsgymnasiet i Herning udgør sammen med 15 klassekammerater seks ud af 44 finalegrupper til DM i Entreprenørskab.
Simon, August og Martin fra Handelsgymnasiet i Herning udgør sammen med 15 klassekammerater seks ud af 44 finalegrupper til DM i Entreprenørskab.
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam, TV MIDTVEST

Snart skal Danmarksmesteren i entreprenørskab kåres mellem oprindeligt omkring 4000 elever fra landets ungdomsuddannelser. Nu er de 44 bedste grupper videre til finalen og hele seks af grupperne går på Handelsgymnasiet i Herning - i samme klasse.

- Jeg er super tilfreds, det er rigtig godt gået, lyder det fra Henrik Graversen, der er en af klassens stolte undervisere. Ifølge ham er det første gang, at en klasse har haft så mange elever i finalen.  

Det er bæltet her, som drengene har udviklet. Det vibrerer, når man har en dårlig kropsholdning.
Det er bæltet her, som drengene har udviklet. Det vibrerer, når man har en dårlig kropsholdning.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

En af grupperne i 2F udgøres af Simon Bækhøj Jensen, August Haag Khorami og Martin Møller Jensen. De er i finalen med et produkt, som skal bekæmpe ryg- og nakkesmerter.

- Det er et komfortabelt bælte, som spændes rundt om lænden, og den analyserer hele tiden din kropsholdning, og så vibrerer den, når din holdning er usund, siger 

I konkurrencen gælder det om at omsætte innovative ideer til virkelighed, og undervejs bliver de bedømt af kompetente erhversfolk. Nu håber drengene på et vinde førstepræmien på 10.000 kroner - men der er hård konkurrence fra klassekammeraterne. 

- Jeg har sammen med to andre udviklet en app, som vi kalder erishbot, hvor vi gør det muligt for folk, at leje deres private indkørsler ud, og samtidig, så kan man bevare et stykke regnskov for hver parkering, fortæller Joachim Bank Jensen.

Henrik Graversen har motiveret eleverne tilat yde deres bedste, og det har med hele 18 finalister givet pote. 

- Det er enormt givende for vores elever at møde erhvervslivet og få feedback på det de kan, og hvordan de kan gøre det endnu bedre, siger han. 

Finalen i DM i Entreprenørskab bliver afholdt i København d. 18. april.