Æ' Brokhold: Et festligt fristed for bonderøve der vil tumle

Lad os slå det fast med det samme: Æ’ Brokhold er et hyggehold kun for mandlige gymnaster.

Sammen dyrker de voldelig fodbold næsten uden regler, lidt gammeldags grundgymnastik, fællessang og så en god tredje halvleg.

Men absolut ingen adgang for kvinder og det er der flere grunde til.

- Hvis vi skal tæskes igennem, så skal det være rent herrehold. Der er ikke noget at komme efter, siger den ene halvdel af trænerduoen, Niels Frandsen, med henvisning til, at de modne herrer på holdet skal bringes til at skumsvede, som han kalder det, til hver træning.

Og så er der det med jargonen påpeger den anden halvdel af trænerteamet, Søren Dahl Vester.

- Jeg tror nok, det hedder frirum, siger han med henvisning til den ligefremme tone, der hersker blandt de 50 deltagere på holdet, hvor kvinder som sagt er forment adgang.

- Det gør bare, at tonen er anderledes. Det bliver hverken værre eller bedre, men det bliver noget andet. Og det tror jeg bare, det skal man holde ved, fortæller Søren Dahl Vester.

Det synspunkt bakkes op af gymnast på holdet, Claus Ulsø. Han beskriver kort og godt stemningen som mandehørm ud over alle grænser.

- Det er et fristed, hvor vi mænd kan få lov til at være os selv.

- Der er ingen, der piber over, at man siger tingene lidt hårdt, for man får bare igen. Og det er altid kærligt, fastslår Claus Ulsø, der har været med på holdet i mange år.

- Hun var godt udrustet

Faktisk har Brokholdet tidligere forsøgt sig med en kvindelig træner, men det gik slet ikke.

- Der var for mange, der ikke kunne koncentrere sig under opvarmningen der – det duer ikke, fortæller træner Niels Frandsen.

Brokholds-gymnast Claus Ulsø husker klart, hvad det var der distraherede.

 - Fra naturens side der var hun godt udrustet. Når vi skulle ned og tage armstrækninger, så kunne vi godt alle sammen ligge lige så lige som en pind, for vi skulle jo se, hvad der var oppe foran, og der var nemlig udsigt til det hele, erindrer Claus Ulsø og tilføjer det faktum, at mændene var meget stabile til træning netop det år.

De to frontfigurer og fætre understreger, at det er et hold, hvor man kommer for primært at hygge sig gennem svedigt samvær. Og krav, dem er der næsten ingen af – kun nogle ganske få.

- Vi plejer at sige, det kræver tre ting: Man skal have tap (red. hankøn), egne tænder og puls. Men vi er gået bort fra én ting: Man behøver ikke at have egne tænder længere, fortæller Søren Dahl Vester, som nogle måske genkender som energisk vært fra diverse tv-programmer.

Vester fremhæver, at holdet er tænkt som et friskt pust i en for mange travl hverdag.

- Altså man kan komme virkelig træt og virkelig nede under gulvbrædderne, og så skal man gå herfra smilende. Og det er det, det drejer sig om. Og så er vi egentlig ligeglade med, hvad vi laver, pointerer han og formulerer holdets mission på en anden måde:

- Det er et hold, der dyrker livskvalitet.

Grænseoverskridende aktiviteter

En anden vigtig målsætning for Æ’ Brokhold er, at alle deltagere på en eller anden måde skal overskride grænser.
Mange på holdet har ikke været i gymnastiktøj siden folkeskoletiden. Og at få lokket dem til at turde kaste sig rundt i en vejrmølle eller salto er også noget trænerne går meget op i.

- Det er jo meeeega grænseoverskridende for mange at gøre det der. Og det er jo det, jeg synes, der er sjovt, siger Søren Dahl Vester.

Når så disse grænser er overskredet, så følger der ifølge træneren en masse sidegevinster med.

- Det er, at vi får nogle til at turde at forholde sig til, at man har en krop, der kan nogle andre ting end bare at sidde på en kontorstol og at turde at lege igen – turde at smile i bund og grund. Det er sgu livgivende hver gang, og det er også meget morsomt.

Hvorfor Æ' Brokhold?

Der er flere grunde til navnet: Æ' Brokhold

På holdet skal der være plads til at brokke sig, og det kommer da også til udtryk ved flere lejligheder. For eksempel var der en disposition fra trænernes side angående springmusikken til holdets opvisninger, som mødte betydelig modstand fra gymnasterne.

- Der var de ved at nedlægge veto. Det ville de simpelthen ikke. ’Tanja fra Mors’ i valsetakt, det gik bare slet ikke at springe til.

- Det er nok den sværeste, vi har fået igennem, det var ’Tanja fra Mors’, erkender Søren Dahl Vester.

Bonderøvsagtigt

Sæsonopstart er altid første tirsdag i oktober, og det er ikke tilfældigt.

- Det er jo bønder halvdelen af dem (red. holdet). De skal lige være færdige med høst og efterårssåning og sådan noget, fortæller gymnast Bugge Ericsson.

Og det er ikke de eneste spor af landbrugskultur på holdet.

- Det sjovest er, når vi kommer til vinter, så er der før nogle, der har taget traktoren. Der har før holdt to traktorer herude på parkeringspladsen. Men det er jo landbrugskulturens sportsgren, og det er den måde at være sammen på. Det er så bonderøvsagtigt, som det overhovedet kan blive. Det er positivt, og vi står ved det 100 procent, fastslår Søren Dahl Vester.

Mange sjatpissere

Brokholdets meget særprægede gymnastikopvisningsprogram, der selvfølgelig begynder i slåbrok, er efterhånden blevet et tilløbsstykke. Æ’ Brokhold er blevet så populært, at holdet har været booket flere år frem i tiden.

Man skal dog ikke sætte næsen op efter at se elitegymnastik – tværtimod. Det er ikke altid, at alle gymnasterne har helt styr på, hvor de skal vende hen ad undervejs i opvisningen.

- Bare det at få 90 procent af holdet i den rigtige retning, så er vi egentligtaget godt tilfreds. Og det er held, fastslår Søren Dahl Vester.

Selvom de festlige herrer er ved at have utallige opvisninger på bagen, så er der en sætning, der melder sig gentagne gange under opvarmning i træningshallen.

- Jeg skal tisse, jeg skal tisse! Der er virkelig mange sjatpissere på det her hold, konkluderer Søren Dahl Vester, samtidig med, at han pointerer, at det er et godt tegn på at gymnasterne får overskredet nogle grænser i forbindelse med gymnastikopvisningen:

- Det er ligegyldigt, hvor mange gange man har prøvet det her. Man bliver stadigvæk en lille smule fugtig mellem røvbalderne, siger han med et smil.

Bukspring er farligt for klokkeværket

I selve opvisningsprogrammet er kravene da heller ikke større end, at alle sagtens kan være med – også selv om man ikke har været der til ret mange træninger.

- Til opvisning sidste år, der slog vi alle rekorder. Vi havde én, der ikke havde været der før. Han havde været der én gang før jul, og han havde overhovedet ikke været der efter jul, og så møder han op et kvarter før første opvisning, fortæller træner Niels Frandsen.

Det blev så hurtigt annonceret som en konkurrence, hvor publikum skulle se, om de kunne få øje på, hvem det var på holdet, der ikke havde været med til træningerne.

- Og der var ingen, der kunne se, at han faldt uden for, griner Søren Dahl Vester suppleret af Niels Frandsen:

- Det gav i hvert fald jubel.

Noget andet, der giver jubel hver gang, er holdets spring over buk.

- Det er sikkert som amen i kirken. Det går altid galt, bedyrer Søren Dahl Vester og påpeger at klokkeværket nemt kan komme i klemme i mødet med bukken.

Men det falder fint i tråd med holdets vigtigste mål: At sprede sol og glæde overalt, hvor det kommer frem.

Ikke helt appelsinfri

Til Landsstævnet i Aalborg i 2017, var der for eksempel ingen, der var i tvivl om, hvem Brokholdet var.

- Det var skægt at prøve at være kendt – kendt i Aalborg, griner Bugge Ericsson.

Æ’ Brokhold ankom standsmæssigt med den gamle skonnert Fulton, som de i fællesskab havde lejet som transportmiddel fra Fur til Aalborg på en i øvrigt ikke helt appelsinfri tur. Et projekt der understreger, hvad et fællesskab kan løfte.

- Vi kunne sgu leje Fulton. Det kunne du ikke have gjort alene, siger gymnast Hans Friis Børsting.

I tv-programmet produceret af Gymnastik-Magasinet er der mange flere røverhistorier men også rørende fortællinger fra det usædvanlige fællesskab i Salling.