John vil på Arne-pension uden at være nedslidt: Det er et problem, mener DI og Konservative

1. december næste år skifter John Gade Steffensen livet bag rettet i en rutebil ud med pensionisttilværelsen. 

Det bliver ikke som folkepensionist, men som Arne-pensionist.

Morsingboen har nemlig tænkt sig at tage imod chancen for at gå på tidlig pension.

- Jeg er ikke nedslidt i den forstand, og jeg er også i stand til hver anden dag at løbe fem kilometer, men nu er muligheden kommet, og jeg har ikke dårlig samvittighed over at søge det, siger John Gade Steffensen.

Når buschaufføren rammer sidste stop i arbejdslivet, vil han være 65 år og kan trække sig tilbage, to år før folkepensionsalderen rammer.

En gave fra himlen

Det er ikke helbredet, der får ham til at parkere livet som medarbejder. Det er lysten til fritid og frihed efter 47, 5 år på arbejdsmarkedet.

Retten til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension, var et stort debatemne i valgkampen, da Socialdemokratiet vandt regeringsmagten i 2019.

- Det var som en gave fra himlen, at de ved seneste valg kom med Arne-pensionen, siger John Gade Steffensen.

For nu er Arne-pensionen blevet til virkelighed. Omtrent 44.000 danskere har fået tildelt retten til at gå på tidlig pension. 

Langt færre har rent faktisk benyttet sig af muligheden for at få pengene udbetalt. Men John Gade Steffensen har altså tænkt sig at gøre det.

DI: Afskaf Arne-pension

Når tusindvis af danskere træder ud af arbejdsmarkedet, før de kan gå på folkepension, giver det udfordringer. Det mener Dansk Industri.

De seneste år har man manglet arbejdskraft i stor stil, og frem mod 2030 risikerer danske virksomheder at mangle op mod 99.000 faglærte medarbejdere.

Hos DI mener man, at Arne-pensionen trækker for mange raske, brugbare medarbejdere ud af arbejdsstyrken.

Det er et problem i den nuværende situation, mener DI. De ønsker, at Arne-pensionen fjernes.

- Det så vi faktisk gerne, ja. Vi mener, den er lidt overflødig. Vi har jo gode ordninger, der tager hånd om dem, der er nedslidte eller på anden måde ikke kan være på arbejdsmarkedet, siger Claus Arberg.

Han er administrerende direktør hos Hvidbjerg Vinduet og formand for Dansk Industri i Midt- og Vestjylland.

Arbejdsgiverformanden peger på, der allerede findes andre muligheder, så mennesker, der er slidt ned, kan gå tidligere på pension.

Men flere af de andre ordninger kræver altså, at man er nedslidt eller har helbredsproblemer. Så ordningerne vil ikke give John Gade Steffensen en mulighed for at slippe busrattet, før han bliver 67 år.

Han ser frem til, at det ikke bliver arbejdet, som skal danne rammen om hans liv:

- Jeg skal på nogle kurser, højskoleophold, rejser – forhåbentlig, hvis det går, som jeg vil. Kulturhistoriske ting, som jeg bare vil udfylde min tid med, siger John Gade Steffensen.

Han har tidligere arbejdet som blandt andet journalist, inden han blev buschauffør. Og han er godt klar over, hans mulighed for Arne-pension skaber debat:

- Hvad tænker du om, at man sender folk på pension, mens man mangler arbejdskraft?

- Det kan jeg såmænd godt sætte mig ind i. Jeg kan godt forstå tankegangen, men sådan kan man så også sige om efterlønsordningen. De få, som går på tidlig pension, er ikke dem, der ødelægger arbejdsmarkedet, siger John Gade Steffensen.

Konservative: Erhvervsliv skriger på arbejdskraft

Arne-debatten har arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen også fulgt med i. Arne-pensionen er et eksempel på en klassisk kampplads mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier, mener professoren fra Aalborg Universitet.

For nogle borgerlige mener, man skal have de ydelser, man har behov for. Så hvis man er nedslidt, kan man få for eksempel seniorpension. 

Den lejr tilhører Ole Gade, som stiller op for Det Konservative Folkeparti.

- Jeg synes, det er rigtig uklogt at trække arbejdskraften ud af det danske samfund i øjeblikket. Dansk erhvervsliv skriger på arbejdskraft, og fundamentalt mener jeg, at vi skal sikre, vi skaber en velfærd, før vi fordeler den.

- Vi er nødt til at kunne finansiere et velfærdssamfund og at kunne holde hånden under de, der er svagest; det kan vi kun, hvis vi har et indtægtsgrundlag fra det private erhvervsliv, siger Ole Gade (K).

For og imod Arne

På den anden side har Socialdemokratiet historisk kæmpet for, at man skal have rettigheder som borger, hvor man ikke behøver at overbevise staten om, at man er syg eller på anden måde svækket for at kunne få lov at bede om noget.

På den måde giver Arne-pensionen mulighed for, man ikke skal stå med hatten i hånden for at trække sig tidligt tilbage. På den anden side får det også nogle til at forlade arbejdsmarkedet, som ellers godt kunne gøre gavn flere år endnu, forklarer Per H. Jensen.

- Der er nogle velfærdsgevinster ved det (tidlig tilbagetrækning red.), men der er så også nogle økonomiske bagsider ved det, siger Per H. Jensen.

Virksomheder kan selv gøre mere

Uanset om man er for eller imod retten til at gå tidligere på pension på den lavere Arne-ydelse, kan virksomhederne dog også selv gøre noget for at holde fast i de medarbejdere, som nærmer sig pensionsalderen. Det påpeger Per H. Jensen.

Under halvdelen af danske arbejdspladser har en decideret seniorpolitik med fokus på at fastholde medarbejderne. Og en seniorpolitik er mest udbredt i den offentlige sektor. 

Så virksomhederne kan selv blive bedre til at tilbyde færre arbejdsdage, kortere dage eller mere fleksibel arbejdstid. Det er nemlig noget, der kan få seniormedarbejderne til at blive.

Især, hvis man fortæller, hvor vigtig medarbejderens erfaring og viden er for virksomheden:

- Så kan enhver overtale medarbejderne til at blive et halvt, et år eller to år længere på arbejdsmarkedet. Det er helt indiskutabelt, siger Per H. Jensen.

På Mors vil John Gade Steffensen da heller ikke udelukke, han kan lokkes bag rattet en gang i ny og næ. Men en fremtid uden fast arbejde ser han frem til: 

- Jeg tæller ned til den dag, jeg kan gå på tidlig pension.

- Jeg ser frem til, at jeg får mere tid til mig selv. At nyde den evige ferie og lægge en masse planer. At vækkeuret ikke skal ringe tidligt om morgenen hver dag. At jeg kan se nogle Champions League- kampe sent om aftenen, siger John Gade Steffensen.

Erhvervsministeren forsvarer arnepensionen 

Simon Kollerup (S) - hvorfor giver det mening at sende folk som buschaufføren John fra Morsø Kommune på pension, når han godt kan arbejde?

- Arnepensionen giver mening, fordi den handler om værdighed. Det handler om, at John, der kører bus på Mors, kan have mulighed for at trække sig tilbage og have en værdi alderdom sammen med forhåbentlig nogle børnebørn og måske sin kone, hvis han har sin kone på Mors. Så det handler om at kunne have en værdi alderdom, hvor man ikke skal være helt slidt i bund efter et meget langt arbejdsliv, siger erhvervsministeren.

Men I siger jo netop, at det handler om at trække stikket efter et langt og slidsomt arbejdsliv. Vi hører jo faktisk John sige, at han kunne godt arbejde noget mere, men nu har han muligheden for at trække sig tilbage. Kan du godt forstå kritikken om, at vi trækker folk ud af arbejdsmarkedet, som egentlig godt kunne blive ved?

- Jeg tror, langt de fleste mennesker har lyst til at arbejde, lige så længe de kan. Men jeg ved også, at det betyder rigtig meget for mange mennesker - det gør det tydeligvis også for John, vi har mødt her i aften - at have muligheden for at kunne trække sig tilbage, før kroppen siger fra, og før man bliver nedslidt. Man kan kun få arnepensionen, hvis man har været mere end 40 år på arbejdsmarkedet, så har man løftet en stor opgave. Så jeg synes, det handler om mulighed for en værdi alderdom.

Anerkender du det, som DI siger - at vi går glip af velstand, når vi trækker raske rørige personer ud af arbejdsmarkedet?

- Nej, jeg mener ikke, at vi går glip af velstand, fordi vi indfører værdighed i ens alderdom, og man har mulighed for at trække sig tilbage, før man bliver helt nedslidt. Men det er klart, at vores virksomheder har brug for hænder, og de har brug for nogen til at løfte.

Og hvor skal de så komme fra?

- De skal blandt andet komme fra nogle af de reformer, vi har lavet som regering, hvor vi har fjernet ægtefællemodregningen, vi har de unge fra studierne hurtigt ude at arbejde, og giver mulighed for at der kan komme mere udenlandsk arbejdskraft hertil. Nogle af dem, der er i kanten af arbejdsmarkedet, kan komme ind på vores arbejdsmarked. Så flere hænder ind på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi kan sikre en værdi alderdom for John, Arne og for alle de andre.

Men det er jo fugle på taget. Vi har mennesker, der er ude på arbejdsmarkedet, og så fjerner vi dem. Hvorfor er det rigtigt?

- Det er ikke fugle på taget at lave reformer, hvor vi fjerner ægtefællemodregningen og får flere af de unge hurtigt ind på arbejdsmarkedet. Jeg mener godt, vi både kan tilføre flere hænder til vores arbejdsmarked og sikre en værdi alderdom for dem, der har arbejdet i mange år og været med til at bygge vores samfund op. De to ting kan man godt have i et samfund som vores, og det har vi heldigvis i dag.