Hele Vestjyllands Storkreds er nu fintalt, og det betyder, at der er sat navne på de 16 politikere, der skal repræsentere storkredsen i Folketinget.
Det viser tal fra KMD.
Stemmefordelingen gav Venstre fem mandater, Socialdemokratiet fire, Det Konservative Folkeparti to, mens Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance hver har fået et mandat.
Sådan fordeler de personlige stemmer sig blandt partierne.
Venstre:
- Inger Støjberg: 28.420
- Kristian Jensen: 10.759
- Thomas Danielsen: 8.826
- Carsten Kissmeyer: 7.245
- Kristian Pihl Lorentzen: 6.963
Socialdemokratiet
- Annette Lind: 12.184
- Thomas Jensen: 7.192
- Mogens Jensen: 6.961
- Anne Paulin: 6.814
Det Konservative Folkeparti
- Søren Pape Poulsen: 22.223
- Orla Østerby: 1.098
Dansk Folkeparti
- Dennis Flydtkjær: 4.622
SF
- Signe Munk: 6.285
Radikale Venstre
- Andreas Steenberg: 4.444
Enhedslisten
- Jakob Sølvhøj: 913
Liberal Alliance
- Alex Vanopslagh: 3.337
Sidstnævnte, Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, har været i fokus det meste af dagen efter valget, efter en partifælle pegede på ham som mulig formand i partiet, før Anders Samuelsen trak sig.
Hverken Kristendemokraterne, Alternativet, Nye Borgerlige, Stram Kurs eller Partiet Klaus Riskær Pedersen fik nok stemmer til at få et mandat.
Gaardsted ikke valgt
En af dem, der havde håbet på at blive valgt, men som ikke opnåede det, er Socialdemokratiets Karin Gaardsted.
Hun sagde allerede på selve valgdagen, at hvis Socialdemokratiet ville få fire mandater i Vestjyllands Storkreds, så ville hendes chancer ikke være store for at komme ind.
Læs mere om Karin Gaardsteds valg i artiklen herunder.
Nordjyllands Storkreds også optalt
Med de 16 politikere fra Vestjyllands Storkreds er der nu sat navne på alle de politikere fra Midt- og Vestjylland, der skal repræsentere landsdelen i Folketinget.
Foruden de 16 fra Vestjyllands Storkreds er der yderligere fem fra Nordjyllands Storkreds.
Her er der tale om de to socialdemokrater Simon Kollerup og Flemming Møller Mortensen, der fik henholdsvis 11.599 og 7.152 personlige stemmer, de to Venstre-folk Marie Bjerre med 8.619 personlige stemmer og Torsten Schack med fem personlige stemmer færre og sidst Dansk Folkepartis Lise Bech, der modtog 2.306 personlige stemmer.