Ny måling: Dansk Folkeparti bløder vestjyske vælgere

Dansk Folkeparti ser ifølge en ny meningsmåling ud til at miste markant mange af sine midt- og vestjyske vælgere.

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Vestjyllands Storkreds Christian Langballe mener ikke, det er overraskende, at hans parti står til at miste vælgere til det kommende Folketingsvalg.
Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Vestjyllands Storkreds Christian Langballe mener ikke, det er overraskende, at hans parti står til at miste vælgere til det kommende Folketingsvalg.

Dansk Folkeparti står til at miste markant mange midt- og vestjyske vælgere, hvis man skal tro den seneste meningsmåling. Ved valget i 2015 fik DF 21,3 procent af stemmerne i Vestjyllands Storkreds, men i den seneste måling, som MEGAFON har foretaget for TV 2 og TV 2 regionerne, står partiet blot til at opnå 12 procent af stemmerne.

- Jeg forholder mig altid til virkeligheden, og vi ved godt, at det bliver svært at opnå det samme antal stemmer, som vi fik ved valget i 2015. Det skyldes jo primært, at de andre partier har adopteret vores udlændingepolitik og derfor også kan appellere til nogle af vores vælgere, fortæller Christian Langballe, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Vestjyllands Storkreds.

Betyder det, at I har haft problemer med at positionere jer i forhold til de andre partier?

- Det ved jeg ikke - det synes jeg nu ikke, vi har. Vi mener jo det, vi hele tiden har gjort, men vi kan ikke gå med på det, som de nye partier Stram Kurs og Nye Borgerlige siger. Det minder jo mest af alt om et freakshow, fortæller Christian Langballe.

Kilde: MEGAFON for TV 2 og TV 2 regionerne.
Kilde: MEGAFON for TV 2 og TV 2 regionerne.
Foto: Grafik / TV MIDTVEST

´Jeg er ukuelig optimist´

I Nordjyllands Storkreds er billedet det samme. Også her ser det ud til, at Dansk Folkeparti kan få en ordentlig vælgerlussing, hvis man skal tro den seneste måling. 

21,9 procent af de nordjyske vælgere satte i 2015 sit kryds ved Dansk Folkeparti. Ifølge den nye måling vil det tal være faldet til 14,1 procent, hvis valget til Folketinget var i dag. Det får dog ikke Christian Langballe til at miste modet.

- Jeg er ukuelig optimist, og jeg tror helt sikkert på, det vender igen. Jeg tror på, at der er mange tvivlere, som skal bruge valgkampen på at finde ud af, hvem de skal stemme på. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter valgkampen med at overbevise folk om, at vi står for den her markant stramme udlændingepolitik, og det vil vi blive ved med, fortæller Christian Langballe.

Kilde: MEGAFON for TV 2 og TV 2 regionerne.
Kilde: MEGAFON for TV 2 og TV 2 regionerne.
Foto: Grafik / TV MIDTVEST