Minut for minut: Dronningens besøg i Silkeborg

Silkeborg tager mandag og tirsdag imod Dronning Margrethe, der blandt andet skal se nærmere på kunst og virksomheder i byen.

Dronning Margrethe ankommer sammen med borgmester Steen Vindum til Silkeborg.
Dronning Margrethe ankommer sammen med borgmester Steen Vindum til Silkeborg.
Foto: Scanpix / Henning Bagger

Det årlige royale sommertogt gør holdt i Silkeborg 3. og 4. september. Her vil Dronning Margrethe besøge en række af byens initiativer, virksomheder og kulturinstitutioner. Majestæten kan se frem til både smarte køkkener og karettur. 

Dagen igennem kan du følge Dronningebesøget her på tvmidtvest.dk. I artiklen her samler vi reportager og stemningsbilleder fra de to dage. 

Deltag med spørgsmål og kommentarer til livebloggen

Vi vælger, hvilke indlæg der bliver vist.

23. sep kl. 15:48

Ventetiden er lang - Kommer Dronningen ikke snart?

1. og 2. Klasses eleverne fra Virklund Skole har droppet morgentimerne. I stedet står de klar med flag til at tage imod dronningen på Rådhuset.

 
 
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

 

23. sep kl. 15:48

Filippinske hilsener til Dronningen

Det var ikke kun danskerne, der var mødt frem for at modtage dronningen på Rådhuset. Blandt de fremmødte var også Regien Rubiano og Kristine Catuira, der begge kommer fra Filippinerne. 

- Det var en fornøjelse at se hende. Vi får kun den her mulighed en gang, så selvfølgelig skulle vi herned, fortæller Regien Rubiano der, ligesom veninden, har været au pair i Virklund det sidste år.

Regien Rubiano (th) og Kristine Catuira (tv) har begge taget en halv fridag for at få et par glimt af H. M. Dronningen
Regien Rubiano (th) og Kristine Catuira (tv) har begge taget en halv fridag for at få et par glimt af H. M. Dronningen
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

 

23. sep kl. 15:48

Blomsterdreng Alfred overrakte velkomstbuketten

Alfred fra 1. klasse på Virklund Skole har vundet æren som blomsterdreng i en tegnekonkurrence. Det kan du læse mere om her.

Alfred Rabølle havde tegnet en tegning af Dronningen, hendes hunde og en garder. Tegningen var så god, at Alfred Rabølle vandt konkurrencen og æren at få lov til at være den første, der hilste på Dronningen under hendes besøg i Silkeborg. 
Alfred Rabølle havde tegnet en tegning af Dronningen, hendes hunde og en garder. Tegningen var så god, at Alfred Rabølle vandt konkurrencen og æren at få lov til at være den første, der hilste på Dronningen under hendes besøg i Silkeborg. 

 

23. sep kl. 15:48

Dronning Margrethes besøg i Silkeborg TV MIDTVESTs første cykelreportere på plads

I dagens anledning lader vi bilen stå og hopper i stedet på jernhesten. Det gør vi for at følge Hendes Majestæt, Dronning Margrethe d. 2. af Danmark på hendes tur rundt i Silkeborg og omegn. Her på siden kan du følge de første cykelreportere i TV MIDTVESTs historie, når vi forsøger at give dig alt fra små til store øjeblikke fra Dronningens besøg i det midtjyske. Vi håber, du vil følge med.