Kom med til Valgfolkemøde på TV 2 i Odense

TV 2 og TV 2 regionerne inviterer til demokratisk fest på Kvægtorvet. Og du kan komme med bus dertil helt gratis.

Kom med til politisk debat på TV2 i Odense.
Kom med til politisk debat på TV2 i Odense.
Opdatering

OPDATERET d. 17. maj

Tilmelding til turen slutter d. 18. maj klokken 00.00.

    Få en dag sammen med vælgere og politikere fra hele landet og oplev den festlige side af politik. I Odense danner TV2s hovedsæde, Kvægtorvet, søndag den 19. maj rammen om en begivenhed, hvor vi på seks scener byder velkommen til et program spækket med debatter, indsigter og underholdning. Billetten er gratis, men vi har et begrænset antal.

    Oplev kendte programmer fra TV 2 live og indhold fra både TV MIDTVEST og alle TV 2’s andre regioner, fra Altinget, Radio24syv, Fyens Stiftstidende og fra alle partierne. Mød flere af de midt- og vestjyske kandidater både i clinch med andre kandidater og på slap line.

    På TV 2 regionernes egen scene, “Det Nære Telt”, byder Preben Dahl indenfor til citatquiz og legen “Jeg Har Aldrig” med kandidaterne, ligesom der dagen igennem vil være debatter og rig mulighed for at give din egen mening til kende.

    Sådan kommer du med

    Hop på bussen sammen med TVMIDTVEST, få en dag sammen med vælgere og politikere fra hele landet og oplev den festlige side af politik. Bus 1 kører direkte fra Thisted, Dr. Louise Gade ved stationen klokken 6.45 og stopper i Viborg, Tingvej ved Tinghallen. Bus 2 kører fra Holstebro Station klokken 7.30 og stopper i Herning, Sølvgade ved stationen klokken 8.00 Begge kører retur igen klokken 19, når Valgfolkemødet er slut. Vi har begrænsede pladser, så skynd dig at sikre din billet. Både bus og indgang er gratis, og vi byder på en let forfriskning til turen.

    Tilmeld dig BUS 1 (Thisted og Viborg) her. Eller BUS 2 (Holstebro og Herning) her.

    Billetten giver dig adgang til bussen. Når den ankommer til Odense, får du udleveret din billet til Valgfolkemøde og evt. Topmøde.

    Spørgsmål?

    Det er TV 2/Fyn, som koordinerer busser og billetter til Valgfolkemøde for alle regioner. Kontakt derfor event@tv2fyn.dk eller tlf 24 79 50 88, hvis du har spørgsmål til arrangementet.