Her er de politikere, som flest er enige med i kandidattesten

Simon Skals fra Kristendemokraterne er den politiker i Vestjyllands Storkreds, som flest brugere i storkredsen er enige med i kandidattesten.

Simon Skals fra Kristendemokraterne har god grund til at være glad. Meget glad endda.

quoteDet er simpelthen deres far. Ej, hvor sjovt

Simon Skals, Kristendemokraterne

Han er nemlig den af alle politikere i Vestjyllands Storkreds, som flest vælgere er enige med, når de har taget den kandidattest, der findes på tvmidtvest.dk, tv2.dk og de andre regioners hjemmesider. Det viser tal fra Megafon.

- Mine børn har også prøvet at tage kandidattesten, og så spørger de: ”Gad vide, hvem der egentlig får flest på kandidattesten?”. Og det er simpelthen deres far. Ej, hvor sjovt, siger Simon Skals.

Hele 16.956 gange er kristendemokraten endt i top 5 hos de brugere, der har taget kandidattesten i Vestjyllands Storkreds, og det er altså det, der giver ham førstepladsen.

Kandidaterne på listen er de kandidater, der har fået flest placeringer i top fem eller bund fem efter mere end én million gennemførte kandidattest hos TV2.DK og TV 2-regionerne. Antallet i parentes efter deres navne angiver antallet af gange, deres navne er blevet vist enten i top eller bund fem i resultatsiden på brugernes kandidattest. Beregningerne er foretaget af Megafon, og data fra kandidaterne er indsamlet af selskabet Paqle

TOP FEM - DISSE KANDIDATER ER FLEST ENIGE MED I VESTJYLLANDS STORKREDS

"Vores politik er midtersøgende"

Generelt kan resultatet af undersøgelsen give stor glæde hos Kristendemokraterne.

For ikke nok med at Simon Skals indtager førstepladsen, så er Annemarie Bjerre fra partiet på andenpladsen med 16.425 top 5-placeringer.

- Det harmonerer faktisk meget godt med det billede, jeg møder derude. Vores politik er en midtersøgende politik, hvor vi både tænker børn, erhvervsliv, psykisk syge – alle mulige forskellige perspektiver, og dansk politik har bare brug for at være på midten. Det tror jeg dybest set, at det her er et udtryk for, siger Simon Skals.

Håber på kryds

Det næste, og vigtigst skridt i hele valgkampen for Kristendemokraterne, er så at få vælgerne til at sætte deres der, hvor resultatet siger.

Men selvom resultatet er godt for partiet, så forholder Simon Skals sig stadig rolig.

- Det her er jo en test, og en test har jo fejl og mangler. Men jeg håber det virkelig, at det kan være med til at give os det sidste skub, siger han og fortæller derefter, hvorfor han tror, at der er så mange, der er enige med ham og med Annemarie Bjerre.

- Jeg tror, at det er fordi, vi har en politik, der henvender sig til mange mennesker. Og så er det jo bare vores største pligt, at fortælle, at man trygt og roligt kan stemme på os, selvom vi hedder Kristendemokraterne. Vi er et politisk parti og ikke en religiøs bevægelse. Det er helt vildt vigtigt, at folk hører og ser det.

Liberal Alliance i bunden

I den anden ende af skalaen over dem, der er færrest, der er enige med i Vestjyllands Storkreds, finder man Steffen Troldtoft fra Liberal Alliance.

29.395 gange er han blevet den, en bruger har været mest uenig med. Men det slår ham ikke ud.

- Jeg synes faktisk, at det er fint. For et eller andet sted er det jo også reklame at sige, at der er nogen, der er uenige. Jeg kan huske ved sidste valgkamp, der var der også en, der var henne for at sige, at han godt ville hilse på mig, for jeg var den, han var allermest uenig med, siger Steffen Troldtoft.

BUND FEM - DISSE KANDIDATER ER FLEST UENIGE MED I VESTJYLLANDS STORKREDS

Venstre-politiker er topscorer i Nordjyllands Storkreds

Også i Nordjyllands Storkreds er der tikket resultater ind af kandidattesten.

Her er topscoreren Anne Honoré Østergaard fra Venstre med 20.644 top 5-placeringer.

I bunden finder man Martin K. Madsen fra Liberal Alliance. Han er 60.349 gange endt som den, vælgerne var mest uenige med.

TOP FEM - DISSE KANDIDATER ER FLEST ENIGE MED I NORDJYLLANDS STORKREDS

BUND FEM - DISSE KANDIDATER ER FLEST UENIGE MED I NORDJYLLANDS STORKREDS

På landsplan er flest enige med Anette Abildgaard Larsen fra Konservative. 31.285 gange er hun endt i top fem. Hun stiller op i Sydjyllands Storkreds.

SE INDSLAG: Simon Skals fra Kristendemokraterne er den, flest er enige med i kandidattesten. TV MIDTVEST overraskede politikeren med nyheden.

Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Politik.