Trak hæveautomat ud af væggen

Det var formentlig østeuropæiske tyve, der natten til onsdag slog til i Ulstrup.

171012_Ulstrup.jpg

Flere gerningsmænd gik natten til onsdag til angreb på en hæveautomat i Ulstrup mellem Bjerringbro og Randers.

Ved hjælp af en bil trak de simpelt hen Danske Banks hæveautomat i Østergade ud af væggen, og da de forlod stedet, havde de automaten med sig. Udbyttet er stadig ukendt.

Vidner har fortalt politiet, at der var fire til seks gerningsmænd, som talte sammen på et formentlig østeuroæisk sprog. De kørte fra stedet i to VW Transporter-kassevogne, som natten forinden blev stjålet i Mønsted. Den ene er sølvgrå og den anden mørkegrå.

Lokalpolitiet i Randers oplyser, at tyvene havde gråt og sort joggingtøj på.

Der har på det seneste været flere angreb på midt- og vestjyske pengeautomater, hvor tyvene enten bruger gas eller - som i Ulstrup - trækker automaterne ud af væggen.

 

171012_1Ulstrup_0.jpg