Fast Arbejde

Levende fortid: Her bliver det aldrig 2018

Øst for Vinderup ligger Frilandsmuseet Hjerl Hede, som har omkring 70.000 gæster om året. Størstedelen af dem kommer, når fortiden bliver genoplivet.

11:01
En gæst får prøvet en af fortidens cykler på Hjerl Hede.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Nogle gange tænker man, at alt var bedre i gamle dage. Seks uger om året kan man på Hjerl Hede opleve, hvordan det var for lang, lang tid siden i en by af bindingsværkshuse.

I sommermånederne laver museet en såkaldt ’levendegørelse’, hvor 90 frivillige om ugen opfører sig præcist, som man ville for 100 år siden. De går i tøj lavet på samme måde og med samme mønstre som dengang. De laver også håndarbejde, som man gjorde det for 100 år siden.

En del af charmen ved stedet er netop, at det ligger så tæt op ad den virkelighed, der var dengang. Det forklarer afdelingslederen.  

- Vi gør faktisk meget ud af, at når man går ind i et af husene, at man så får fornemmelsen af, at dem, der boede der, de lige er gået ud af døren. Det er lidt sjovt at lave det sådan, siger Uffe Sckerl til TV MIDTVEST.

Detaljegraden er helt enorm. Blank er i gang med at rede sengen i et af husene. De har gjort deres research, så de ved, hvordan folk sov dengang, og så reder de sengen sådan.

Inden man gik i seng, så lagde man kul ind i en sengevarmer som på billedet og lagde dynen over, så den var varm, når man skulle sove.
Inden man gik i seng, så lagde man kul ind i en sengevarmer som på billedet og lagde dynen over, så den var varm, når man skulle sove.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

- Hovedpuden lå nederst, et lagen over, og så et lagen igen inden man lagde dynen på. Så lå man mellem de to lagner, siger museumsassistent Helle Brix.  

Væltepetre og hestevogn

Det er vigtigt, at det er alt, der passer med hvordan virkeligheden var tilbage i starten af 1900-tallet. Alt efter hvornår huset er fra, er det blandt andet forskelligt, hvilken type vinduer, der skal sættes i.

- Vi kan ikke bare sætte termoruder i, selvom det ville være det nemmeste. Ved hver bygning vi arbejder med, skal vi finde ud af, hvilken alder den har, og så skal vi finde ud af, hvilken type rude, de havde dengang, siger museets snedker, Kristian Pedersen. 

Museets snedker, Kristian Pedersen, er i gang med at reparere ruden i et af de gamle huse.
Museets snedker, Kristian Pedersen, er i gang med at reparere ruden i et af de gamle huse.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

I år er der ændret lidt på konceptet på Hjerl Hede. Det meste er ’nok se, ikke røre’, men i denne sæson er der et område, hvor man kan få lov at prøve nogle ting fra dengang. Blandt andet kan man cykle på en væltepeter.

- ’Hands on’ er jo meget in i dag. Det er også det, vi prøver at opnå, så folk kan prøve at få fingrene i tingene, siger Uffe Sckerl. 

Derudover kan man også køre rundt i den lille landsby fra fortiden i en hestevogn.

Et ordentligt ryk-ind

Det er, når museet er levendegjort, at de fleste gæster besøger Hjerl Hede. 60% af de gæster, der kommer i løbet af året, kommer i de uger, hvor byen er levendegjort med frivillige, der er klædt på som for 100 år siden.

Det er blot en del af den autencitet, som de sigter efter igennem hele frilandsmuséet. Som museum har de nemlig en vigtig opgave: At formidle viden så godt som muligt.

Man kan også blive kørt rundt i hestevognen. Det er det første år denne hest rider selv, så den skal lige rides til.
Man kan også blive kørt rundt i hestevognen. Det er det første år denne hest rider selv, så den skal lige rides til.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

- Vores produkt er historisk viden. Og der er jo 10.000 fortællinger, så det er op til mig at finde ud af, hvilke genstande, vi har, der kan fortælle en historie, siger museumsinspektør Gitte Behr.

I løbet af et år får Hjerl Hede omkring 70.000 gæster, og det giver et voldsomt slid på bygningerne.

- Hvis der kom 70.000 mennesker om året igennem ens eget hus, kunne man måske forestille sig, hvordan det ville se ud. Og det er den virkelighed, vi har herude. Der kommer rigtigt mange folk igennem vores bygninger, så de bliver slidte, siger afdelingslederen Uffe Sckerl.

Det har været lidt af et problem, at museet ikke er så nemt at komme til. Forventningerne er, at stedet fastholder cirka det samme antal gæster som sidste år, og at museet overlever i mange år endnu.

- Vores største udfordring er, at vi ligger så langt fra de store veje. Vi satser på, at det hjælper, at den nye motorvej skilter til Hjerl Hede. Men uanset hvad skal Hjerl Hede nok bestå. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Uffe Sckerl.

En del af Frilandsmuseet Hjerl Hede er også Jyllands ældste bondegård. Den er blevet dateret til 1545-46, og er dermed snart 500 år gammel.