Astrid graver alt fra guld til knogler frem fra fortiden: - Jeg får et lille indblik i vores fælles historie

- Det er fuldstændig enestående fund for vores område. Jeg er meget, meget glad.

Astrid Toftdal Jensen er museumsinspektør og arkæolog på Holstebro Museum, og hun har lige fået indleveret tre smykker. En ring, et vedhæng af guld og en skivefibel, der har været brugt til at holde tøj sammen, af bronze og sølv.

- Jeg har ikke set noget som den i vores område før. Det gør den unik, og arbejdet på den er utrolig flot, og den er godt bevaret, siger Astrid Toftdal Jensen.

Smykkerne er et detektorfund, som Frants Fugl Vestergaard har gjort. Faktisk får Holstebro Museum hver uge besøg af detektorfolk, der kommer med deres fund.

- Vi har et godt samarbejde med vores detektorfolk, og de lægger et utroligt stort stykke arbejde i det. De her fund, som Frants er kommet med, ville vi her på museet aldrig selv have kunne finde frem til.

Arkæologen vurderer, at guldfundene er fra oldtiden og altså omkring 1500 år gamle. Efter indleveringen bliver smykkerne registreret på Holstebro Museum, og så skal de afleveres til Nationalmuset.

- De skal vurdere, om det er danefæ, men det er det helt sikkert, når der er tale om guldfund, siger Astrid Toftdal Jensen.

Astrid Toftdal Jensen var i praktik på Holstebro Museum i 2012 og blev ansat i 2016. En del af hendes arbejde er også selv at tage ud og lede efter fortidslevn.

Det gør hun blandt andet, når der bliver bygget et nyt hus eller gravet i jorden. Arkæologerne er nemlig ofte ude for at undersøge områderne før byggeriet går i gang. Det har de været i et nyt boligområde i Halgaard-Enge i udkanten af Holstebro, hvor der er fundet fem urner. En af dem er taget med tilbage til museet, hvor indholdet bliver undersøgt nærmere.

- Det, jeg helt lavpraktisk gør, er, at jeg starter oppe fra toppen og arbejder mig lige så stille ned i de forskellige jordlag. I den her urne er der rigtig meget brændt ben, som man kan forvente at finde i en urne. Men der er også en stor jerngenstand. Jeg vil skyde på den er et par tusinde år gammel, forklarer Astrid Toftdal Jensen.

Efter langsommeligt at have tømt urnen viser det sig, at den udover knoglerester også indeholder en jernkniv og jernnål.

- Det er normalt at gravlagte fik en kniv med sig – både mænd og kvinder, men jeg er ikke tidligere stødt på en nål. Det kan tyde på, at det er en kvinde, men vi skal have sendt de brændte ben til analyse på Moesgaard (Museum, red.) for at få fastlagt køn og alder på den gravlagte.

Ifølge arkæologen så er urnen omkring 2000 år gammel.

- Jeg elsker mit arbejde, så at kunne få lov til at stå med sådan et helt konkret bevis på et levet liv, som det her er, det synes jeg er helt fantastisk, og det er det, jeg brænder for. 

Udgravningerne ved Halgaard-Enge viser, at der har boet en slægt eller familie på stedet i jernalderen. Der er udover urnerne også fundet huse i området.

- Jeg synes, det er spændende at få et lille indblik i vores fælles historie flere 1000 år tilbage i tiden. Jeg synes også, at dem, der har været her før os, fortjener at blive hørt lidt, som de gør, når vi finder noget. Man glemmer dem ikke, selv om det er 2000 år siden, de levede, siger Astrid Toftdal Jensen.

Hun har aldrig selv fundet guld som metaldetektorfolkene har, men mindre kan også gøre det.

- Håbet er altid at komme ud og finde en lillebitte brik til vores historie. Det er jo en jagt på fortiden og en jagt på de mennesker, der har været her.