Præsten prædiker om kærlighed: Nu bruger hun troen til at komme igennem sin egen skilsmisse

Efter sin skilsmisse flyttede præsten Heidi Røn fra København til Vandborg i Vestjylland. For hende var det en nødvendighed at flytte fra alt det kendte for at klare sig igennem skilsmissen.

- Det er sorgfuldt og hårdt at opløse en familie, uanset hvem du er, og hvad du laver. Det er en eksistentiel livskrise. Jeg skammer mig ikke over, at mit ægteskab ikke holdt, men jeg er dybt ulykkelig over, at det skete.

Sådan siger sognepræst Heidi Røn, der bor i Vandborg Præstegård, om sit forliste ægteskab og tilføjer:

- Det er vigtigt at skelne mellem Guds kærlighed og menneskets kærlighed. Guds kærlighed er evig og holder. Sådan fungerer det jo ikke altid mellem mennesker. Alt muligt kan gå galt og går galt.

Det gjorde det sidste år for Heidi Røn og hendes familie. På det tidspunkt boede hun sammen med sin mand og to sønner i København og var sognepræst i Frederiksholm Kirke i Sydhavnen.

- Dengang havde jeg aldrig set mig selv herude midt i ingenting, vest for verdens ende, som jeg kalder det. Men da min familie krakelerede, kunne jeg ikke mere trække vejret i storbyen, selvom jeg elskede mit job og mine kolleger. Jeg måtte hjem til Vestkysten og hjem i nærheden af min familie. Da jeg så stillingsopslaget som præst i de fire havsogne Fjaltring, Ferring, Trans og Vandborg, så vidste jeg bare, at det var det, jeg skulle.

Heidi Røn sammen med sine sønner foran Vandborg Præstegård, der er blevet deres nye hjem.
Heidi Røn sammen med sine sønner foran Vandborg Præstegård, der er blevet deres nye hjem.
Foto: Hans Trier Vittarp, TV MIDTVEST

Heidi Røn skiftede København ud med Vandborg den 1. april, og på vejen tværs over Danmark kørende bag flyttevognen kom reaktionen for alvor.

- Jeg græd og græd og måtte holde ind i nødsporet. Jeg var jo så glad for alt det, jeg forlod, og derfor var det grotesk at flytte, men det var en nødvendighed. Det var som, alt kom ud af mig lige der, og da jeg fire timer senere landede i Vandborg Præstegård med hævede forgrædte øjne, så var det bare som om, det hele faldt på plads, skuldrene faldt ned, og så var jeg hjemme.

Altid muligheder i vente

Den kristne tro har været hendes støtte i hele forløbet.

- Jeg står og forkynder hver søndag, det som troen tilsiger os, at uanset hvor håbløs en situation, vi står i, så er der muligheder og mere i vente. Det har jeg selv lænet mig op ad, da det så mest sort ud. Der er mere liv, mere kærlighed og mere af det hele, fastslår sognepræsten.

Hun er blevet en del af en kedelig statistik med 16.000 par, der blev skilt sidste år, og præsten giver ikke meget for den såkaldte lykkelige skilsmisse.

- I mine øjne findes den ikke. Man kan tale om et godt forældresamarbejde, men det er aldrig lykkeligt for børn at opleve en skilsmisse. Så kan det godt være vi voksne sugar-coater for bedre at kunne leve med os selv og vores valg, men det er ikke børnenes valg. Det sværeste for mig er helt klart den sorg, vi har påført vores børn.

Heidi Røn er vokset op i Harboøre, og Vesterhavet er sammen med kirken blevet hendes healings-sted, hvor tingene bliver sat i perspektiv.

- Vi er faldet godt til i præstegården, og drengene er blevet så godt modtaget i deres klasser. Så alle trives, og vi ved, der er meget mere godt i vente.