Hendes mor blev myrdet, og hendes far og bror tog deres eget liv: Maja er plejebarn og vil bekæmpe folks fordomme

Mette, John og Christian Herholdt. Tre navne på den samme gravsten.

De er mor, far og bror til 19-årige Maja Herholdt, der står og kigger på deres sten midt i alt det grønne på Vestre Kirkegård i Aarhus.

Hele hendes biologiske familie ligger – med hendes eget udtryk – under jorden. Alt for tidligt har de forladt denne verden.

Hendes far og bror tog begge deres eget liv, og moren blev myrdet af en ny samlever. Hun lå to år i et køleskab på Lolland, inden hun blev fundet. Moren blev 38 år, faren blev 41 år og storebroren 20 år.

- Jeg kommer her på kirkegården med blandede følelser. På den ene side er jeg her for at mindes, men det er også her, at jeg kan være kede af det, græde eller skælde ud, fortæller Maja Herholdt og tilføjer:

- Det med at miste lærte jeg nogenlunde hurtigt at acceptere og forstå, at de ikke kom tilbage, men mit følelsesmæssige register og den måde jeg ville være på som person, og hvem skulle jeg blive, det var det sværeste for mig og at finde min egen identitet.

Til fødselsdage og nytår tager hun venner med ud på kirkegården, og så skåler de med hendes afdøde familie. På den måde bliver humoren et element, der gør det nemmere at være i det.

Fysisk og psykisk vold

Maja har været forældreløs, siden hun var 10 år. Men allerede som 4-årig blev hun anbragt hos sine plejeforældre Anne Mette og Claus på Skaungård lidt uden for Rødkærsbro. Først på aflastning men som hurtigt blev ændret til en fast anbringelse.

I Region Midtjylland er der i dag 1.600 anbragte børn, og på landsplan drejer det sig om næsten 14.000. Der er mange forskellige grunde til, at de er blevet fjernet fra deres forældre.

I Maja Herholdts tilfælde var hendes mor ude i et misbrug, og datteren blev udsat for både fysisk og psykisk vold af sin mor, Mette Herholdt, og hendes kæreste.

- Der var et køkkenskab på gården, jeg altid gemte mig i, når jeg skulle hjem til samvær. Hos mine plejeforældre var der kærlighed og kys, og hjemme hos min biologiske mor fik jeg ikke noget at spise og blev slået. Det var svært at balancere i to så forskellige verdener, forklarer Maja Herholdt.

På Skaungård har Maja Herholdt haft en opvækst med faste spisetider, fritidsaktiviteter, familiefester og ferie-oplevelser.

- Da jeg blev konfirmeret, kom hele min plejefamilies familie og fejrede mig. Vi var 55, og når jeg kigger tilbage på den dag, kan jeg stadig sidde og græde. Jeg er så glad og taknemmelig over, at de kom og ville fejre mig. Det var en smuk dag for mig her på gården, fortæller hun.

Vil hjælpe andre

Uden for gårdens trygge rammer har det ikke altid været nemt at være plejebarn. Der er mange fordomme og mobning i det offentlige rum, mener Maja Herholdt.

- Når jeg møder nye mennesker og siger, at jeg er anbragt, så er det første, jeg får at vide, ’nå så er du stofmisbruger eller kriminel?’. Nej, jeg er faktisk ikke nogen af delene, fortæller Maja Herholdt og fortsætter:

- I skolen elskede jeg at skrive stil, men fik at vide af min lærer, at det var spild af tid, fordi jeg alligevel ville ende i Luksusfælden og aldrig blive til noget. Jeg var jo anbragt, og anbragte børn bliver ikke til noget.

Hun har mistet både kærester og venner, når hun har fortalt, at hun er plejebarn.

Derfor står hun nu frem med en klar mission. Hun vil nemlig gøre op med tabuerne og folks fordomme. Og det skal blandt ske ved at tage ud og holde foredrag som ambassadør for hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, der specifikt har fokus på anbragte børn.

- Jeg kan ikke lave om på det, jeg har oplevet, men jeg vil gerne være med til at ændre holdningerne til næste generation af anbragte børn. Det er dem, som jeg kæmper for. Jeg håber, at de kan få det bedre, end jeg har haft det med det offentlige og den måde, andre ser os. Vi skal vise, at vi godt kan skabe os et liv og blive til noget, siger hun.

Hun har i løbet af sin opvækst haft 20 forskellige sagsbehandlere, der alle har gjort meget ud af at fortælle, at hun er ”kommunens barn”.

I dag er hun flyttet hjemmefra og bor nu i sin egen lejlighed i Randers. Hun har valgt den by, fordi det er her, hendes biologiske familie kommer fra. Især er det for at være tættere på sin afdøde bror Christian, at hun har valgt byen.

- Min bror var en kæmpe Randers fan og gik meget op i fodbold, så jeg er begyndt at tage til fodboldkampe, fordi jeg føler, at når jeg går er der, har jeg på en måde hans støtte med mig, og jeg kan leve hans drømme videre, forklarer Maja Herholdt.

Hun er i gang med at læse til social- og sundhedsassistent, som er første step på vejen til at få opfyldt barnedrømmen om en uddannelse til ambulanceredder.

- Jeg vil gerne være det, mine forældre ikke var, jeg vil gerne hjælpe andre, og det mål tror jeg, at jeg får opfyldt. Jeg har lært at takle de traumer, de første år i mit liv har givet mig, og jeg anser mig selv som mønsterbryder i forhold til min biologiske familie. Jeg vil, og jeg kan, understreger hun.

Du kan se historien om 19-årige Maja Herholdt i afsnittet nedenfor.