Familiekabalen

Ifølge Danmarks statistik er der 37 måder at sammensætte en familie på, og i serien ”Familiekabalen” sætter vi fokus på en del af dem. Bl.a. hvordan det er som kvinde at være gift med en mand og møde den eneste ene, som er en kvinde og efterfølgende få et barn med hende? Eller at bo i samme hus som sin svigermor. Andre temaer er dine, mine og fællesbørn i en sammenbragt familie, at blive forældre som helt unge og langt op i 30erne, og forskellen på at bo på 37 kvadratmeter i Thy-lejren kontra livet bag ligusterhækken med villa, Volvo og vovse.

Familiekabalen: Donorbarn og adoptivbarn
Maria og Ea er forældre til Frida, der er donorbarn. Kampen for barn nr. to gav dem en stor krise
Udgivet 22. februar 2021