Kongelig Kammersanger landet i Ørnhøj: Skulle vænne sig til vinden og sandjorden

- Jeg holder meget af at bo her. Jeg har skullet vænne mig til vinden og sandjorden. Det er det, som er det smukke og specielle ved Vestjylland. Men når man er vokset op med fed muld og bøgeskov, så er det en forandring. Men jeg har lært at påskønne det. 

Stig Fogh Andersen har skiftet en lang karriere, som en af de førende Wagner-sangere i verden, ud med en roligere tilværelse i landsbyen Ørnhøj i det vindblæste Vestjylland.

Han er født i Hørsholm i 1950. Han debuterede som 28-årig som tenorsanger, har været ansat på Det Kongelige Teater i 35 år, og sideløbende sunget på de største operascener i verden.

- Jeg føler mig som verdensborger, men føler mig også provinsiel. Det tror jeg aldrig, at jeg holder op med. Når man er dansker, så er man også provinsiel i forhold til alt det, som er ude omkring os, fortæller Stig Fogh Andersen fra sin base - huset i Ørnhøj, gennem de sidste tre år.

Kærligheden trak ham til Vestjylland

- Jeg mødte Karin, og vi ville begge to tage chancen og se, om det ikke kunne holde til at flytte sammen. Vi forelskede os i huset her i Ørnhøj. Det er mægtigt upraktisk, fordi det er gammelt, men vi synes, det er smukt. 

Det røde murstenshus ligger midt i den lille landsby Ørnhøj med knap 800 indbyggere. 20 km fra Holstebro, 30 km fra Herning og 25 km fra Vesterhavet. Det minder på ingen måder om hans tidligere hjem. Inden Ørnhøj boede han i Sverige og ellers mest på Sjælland, når han ikke boede på et hotel i en af de store byer i verden med et stort operahus.

Imponerende CV

Stig Fogh Andersen er blevet verdenskendt for at synge alle de store dramatiske Wagnerroller. F.eks. har han sunget hovedrollen Siegfred i Wagners Ringen mere end 150 gange i 10 forskellige produktioner.

Han har sunget sammen med de største internationale stjerner, og hele verden har været hans arbejdsplads igennem 20 år. Han har ikke altid levet lige sundt, og det fik han at føle, da han som 66-årig fik nyreproblemer. Heldet tilsmilede ham lige før han blev 70 år. En donor, Heidrun Beer, meldte sig på banen, efter han havde været i dialyse i fire år.

- Hun gjorde det, fordi hun syntes, det var værd at gøre noget for et andet menneske, og fordi hun kunne lide mig som operasanger først og fremmest. Det var meget på grund af min sang. Ellers var det nok ikke sket.

Søn af en frisør

Stig Fogh Andersens kæreste eje er en håndfuld frisørsakse. De stammer fra hans far, som var frisør.

- Min far er ham, jeg har min sangstemme fra. Han havde mindst ligeså god en stemme som mig. Han havde visse muligheder for at uddanne den, men han tog aldrig imod det. Han ville ikke engang engageres som kirkesanger i den lokale kirke. Han ville være amatør og arbejde som frisør, fortæller Stig. 

Han husker med glæde tilbage på en af familiens søndagsforlystelser.

- Vi cyklede ud i landet søndag morgen, og så stoppede vi og købte morgenmad, og satte os i en grøftekant og spiste den. Så cyklede vi videre til en kirke i nærheden, og gik ind til gudstjenesten, og satte os på bagerste række. Og så sang min far salmerne. Og han sang så alle i hele kirken vendte sig om og kiggede. Hvad var det? Han elskede det. Jeg tror nok, min mor og min søster var en lille smule flove nogengange, mens jeg selv sang med så godt, jeg kunne. Jeg syntes, det var evigt dejligt, mindes Stig Fogh Andersen.

Der har altid været musik i barndomshjemmet. Stig mener at huske, at han har sunget siden han var 2-3 år. Han er nu 73 år. 

- For at blive god skal man være villig til at tage nogen chancer. Man skal være villig til at prioritere kommunikationen med publikum højere end sikkerheden. Man skal ud i de hjørner, man kan for at understrege. Det er der nogen, der ikke gør, og ikke alle er enige med mig, men sådan har jeg altid arbejdet. Jeg har satset på det maksimale udtryk. Jeg har altid opfattet det sådan, at vi som sangere har ordene til forskel fra alle andre instrumenter. Vi er nødt til at rette os efter ordenes mening, mener Stig Fogh Andersen.

Familien betalte prisen

Stig Fogh Andersen har haft en stor karriere som operasanger, men det har haft sin pris.

- Jeg har boet mange dejlige steder i verden, men det er ensomt at sidde i en fremmed by i en måned under et prøveforløb og ikke have nogle at snakke med. En af de dårlige sider ved operalivet er, at man er meget væk hjemmefra og risikerer sit familieliv. Det har jeg selv været ude for. 

Stig Fogh Andersen har tre skilsmisser bag sig. Han har fire voksne børn med to operasangere.

- Man lader sig involvere i andre mennesker på en anden måde, når man er ude og rejse og arbejder med noget intenst i en forestilling, som er ret følelsesladet. Man har jo en ladeport åben ind til sit følelsesliv, når man står på en scene. Hvis man skal spille elskende eller fascineres af én i en scene, så bliver man måske forelsket, har Stig tidligere forklaret i et interview.

Hans kæreste Karin Thomsen skiller sig ud i forhold til hans tidligere forhold. Hun kommer med en helt anden baggrund som gymnasielærer.

- Det er dejligt, at Karin og jeg ikke sidder fast i samme rille. Det kunne meget vel være - er min erfaring, at man snakkede om teater, opera og intriger og alt sådan noget. Hele tiden. Enhver samtale ville blive et eller andet om det. Jeg holder meget af, at det ikke er sådan med Karin,  fortæller Stig Fogh Andersen.

Arbejder stadig

Stig har sat tempoet ned. Han synger ikke mere på de store operascener, men sangfuglen krydser ofte kommunegrænserne for at synge rundt om i landet til mindre koncerter. 
Han arbejder også som instruktør. Sammen med Kammeroperaen i Helsingør instruerede han for nylig Nibelungens Ring i en barberet form på 3 timer. En forestilling som genopføres til Copenhagen Opera Festival på Aveny-Teatret den 16. og 17. august.

Han underviser også operasangere bl.a. Anders Kampmann Christensen, som løbende møder op til undervisning i Ørnhøj for at finpudse sin heltetenorstemme. Til forestillingen i Helsingør valgte Stig at synge en mindre rolle, som figuren Mime, mens hans gav hovedrollestafetten videre til Anders i rollen som Siegfred.

- Nu hvor jeg er 73 år, er der ikke så mange, der synger mere i det omfang, som jeg gør. Jeg har været heldig, og har aldrig været arbejdsløs. Jeg har haft et godt liv.

Så længe folk ikke synes, det ikke er pinligt, og jeg selv kan holde et niveau, som jeg kan være bekendt, så holder jeg ikke op, så pensioneret ved jeg ikke, om jeg kommer til at blive på den måde, slutter Stig Fogh Andersen.