Tro mod 1970'erne: Pernille og Troels vil bevare alle originale detaljer

Det var ikke lige frem kærlighed ved første blik, da Pernille og Troels Finnemann første gang skulle se deres bolig fra 1975.

- Da vi kørte op ad indkørslen, tænkte jeg, ej Troels, hvad er nu det for et hus. Det er slet ikke den æstetik, jeg drages af. Men da vi kom ud og kiggede os omkring, gemte der sig en perle, siger Pernille.

Parret kom fra en noget ældre bolig med en helt anden stil og trængte til at prøve noget nyt. De havde kigget efter bolig længe, men havde svært ved at finde noget, der var endnu bedre, end det de boede i før. Lige ind til Troels tilfældigvis stødte på 70’er huset i Bjerringbro under et kundebesøg.

- Her var der nogen, der havde gjort sig umage og lavet det ordentligt. Det er godt og gedigent med gode materialer, og det mærkede vi med det samme.

Rigtige og forkerte farver

Selv om 70’erne ofte er lig med masser af farver, var det ikke lige de rigtige farver, der var malet med i huset på bakketoppen. Gelænderet til 1. salen samt gerigter var laksefarvet, dørene var sart lysegrøn, og vindueskarme samt dørkarme var hvide.

- Farverne, der var her, reflekterede ikke 70’erne. De var mere 90’er og passede ikke ind i husets stil og sjæl. Vi har gjort meget ud af at finde de oprindelige farver. Jeg fandt en helt mørkebrun i kælderen, og den farve har det så fået i stedet, så det bliver sådan lidt brunt i brunt. Dørene er blevet karrygule.

Køkkenet var et nyere køkken i lyst træ, og i stedet for at skifte det ud har parret fået malet det mørkegrønt. Det lille badeværelse var mørkeblåt med lyseblåt toilet og håndvask – det har de ikke kunne nænne at ændre på.

- Det kan godt blive for cirkusagtigt med røde, orange og brune blomster. Det er ikke så meget os. Det skal trække mere mod 60’erne end pege frem mod 80’erne.

Tilbage til det originale

I det hele taget gør Pernille og Troels en dyd ud af at bevare deres bolig så original som mulig.

- Det skylder man et hus, hvor der er lagt så meget energi og tanker bag det arkitektoniske. Det vil vi gerne være tro mod, og så fremstår huset, som det er tiltænkt, siger Pernille.

Da de overtog det, var der gipsloft i køkkenet. De håbede, der var trælofter bagved, men det var der desværre ikke, så de har selv lavet noget, der ligner det, der er i resten af huset.

Under det gamle laminatgulv i køkkenet lå der et korkgulv, som de gerne ville have bevaret, men de nåede ikke at bremse håndværkerne.

- Der lå et rigtig dejligt korkgulv, og det kunne have været perfekt. Det var vildt ærgerligt, at vi først så det, da håndværkerne var ved at fjerne det, men de er jo vant til, at det bare skal væk. Vi var nærmest grædefærdige, siger parret.

Der er kun én anden familie, der har boet i det 288 kvadratmeter store hus før Pernille og Troels og deres to drenge.