Den Røde Stol: Mads Bille

Mads Bille, Leder af Den Jyske Sangskole inviterer Rasmus Ankersen, forfatter og foredragsholder. I sit program har Mads Bille valgt at fokusere på talentudvikling. Som gæst i studiet har han valgt en mand, som bl.a. har skrevet bøger om, hvordan folk bliver vindere eller ledere. Fælles for Mads Bille og gæsten Rasmus Ankersen er, at begge er meget optaget af, de mentale mekanismer i talentudvikling. De kommer blandt andet ind på, hvordan man så tidligt som muligt opdager, at folk har talent. Rasmus fortæller bl.a. om, hvordan han missede at spotte landsholdsspilleren Simon Kjærs talent. Og hvad er talent for resten egentlig for en størrelse? Og hvorfor kommer verdens bedste sprintere fra en græsmark på Jamaica? Hvordan er forældrenes rolle i et talentmiljø? ”Den Røde Stol” går ud på, at en kendt person får stillet tv-studiet til rådighed i 25 minutter til en samtale om hvad som helst med netop den person, han/hun måtte ønske at tale med. Programmet er tilrettelagt af Flemming Christensen. Den Røde Stol sendes hver torsdag kl. 22.30 på TV/MIDT-VEST.
Udgivet 24. november 2012