Hvordan kan en person være næsten ukendt og glemt i Danmark, med det CV Charles Lauritsen fra Holstebro fik oparbejdet gennem sit liv? Det spørgsmål ville Knud Jakobsen finde svaret på, og han begyndte på en omfattende research, der mundede ud i en bog. Charles Lauritsen var uddannet tømrer, men blev ven med Niels Bohr og Albert Einstein. Han flygtede til Amerika, blev professor og var med til at udvikle atombomben.