Superligaklubber tror på gennemførsel af ligaen

Regeringens nye retningslinjer ændrer ikke på muligheden for at få færdigspillet Superligaen, mener klubber.

Silkeborg IF er optimiske i forhold til at få bolden i spil igen på Jysk Park.
Silkeborg IF er optimiske i forhold til at få bolden i spil igen på Jysk Park.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mandagens udmelding fra regeringen om en forlængelse af forsamlingsforbuddet er på ingen måde et dødsstød til superligasæsonen.

Det mener AaB og Silkeborg. Her hersker der stadig optimisme i forhold til at få den bedste danske fodboldrække afgjort på grønsværen.

- Muligheden for at komme på banen igen er uændret. Vi tror stadig på, at vi kan få afviklet turneringen, som vi hele tiden har håbet på, siger administrerende direktør i AaB Thomas Bælum.

Han henviser til det såkaldte scenarie tre, som Divisionsforeningen i sidste uge fremlagde for, hvordan Superligaen kan spilles færdig. Det indebærer, at ligaen startes op i slutningen af maj og afsluttes i slutningen af juli.

- Så kan vi få afviklet turneringen på en fair og sportslig måde, og vi kan få vist vores fodbold til tv-seerne og fansene, siger Bælum.

3:10
FC Midtjyllands administrerende direktør Claus Steinlein satte i sidste uge ord på, hvilke scenarier der kan komme i spil for at få spillet fodboldsæsonen færdig.

Måske uden tilskuere

Silkeborg-direktør Kent Madsen stemmer i, men han tvivler mere på, hvornår bolden kan rulle igen.

- Jeg er også i tvivl om, hvorvidt det bliver muligt at få tilskuere. Det kunne tyde på, at det ikke kan lade sig gøre, men vi forventer stadig, at vi kommer til at spille kampene, siger Kent Madsen.

Både han og Thomas Bælum understreger vigtigheden i at få gennemført de resterende kampe - også selv om det skulle ske for tomme tribuner. Både af sportslige og økonomiske årsager.

I både AaB og Silkeborg afventer man en udmelding fra Divisionsforeningen angående det videre forløb.

I en sms til Ritzau meddeler direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen, at man fra foreningens side ikke ønsker at kommentere, før man melder noget ud.

Superligaen har været sat på pause siden starten af marts.

2:03
I Viborg FF er alle spillere sendt hjem via trepartsaftalen, så hos anfører Jeppe Grønning er hverdagen - ligesom hos mange andre - fuldstændig forandret.