Sprogforsker om coronakrisen: Vi har brug for nye ord, når vi har problemer

Coronavirussen fylder stort set alt i disse dage, og i den forbindelse er der dukket helt nye ord op i det danske sprog. Også gamle ord har fået en renæssance. Alt sammen er det med til, at vi kan snakke med hinanden om et stort problem i vores hverdag, forklarer sprogforsker.

Vi hamstrer værnemidler for at undgå smittespredningen af coronavirus. Vores børn er i nødpasning og får hjemmeskoling, og mange af os er i selvisolation, men står sammen hver for sig. Og så har Folketinget lavet forsamlingsforbud med en solnedgangsklausul.

Det er blot et par bud på sætninger og ord, som i dag fylder utrolig meget i danskernes sprog, men som for blot et par uger siden var ukendt for de fleste.

- Sprog opstår, når vi har behov for at snakke om et problem i vores hverdag. Et problem, der fylder noget for os og gør, at vi skal kunne snakke om det, forklarer sprogforsker Michael Ejstrup.

Han fortæller, at da coronavirus er noget nyt i det danske samfund, så har vi ikke ord, vi umiddelbart kan bruge, og derfor trækker vi på nogle ord, vi kender i forvejen, og mikser dem på en ny måde. Eksempelvis coronasmitte, coronavirus og coronakrise.

Coronavirus

Gamle og mærkelige ord

Både selvisolation, hamstring og hjemmeskoling er gamle ord, som næsten ikke blev brugt for et par uger siden, men som nu er fundet frem igen.

- Det er længe siden, at vi har brugt ordene, men pludselig får vi brug for dem, og de bliver fundet frem igen. Sådan et ord som hamstring kan vi godt huske, da det ikke er så længe siden, at vi sidst havde fundet det frem, siger sprogforskeren og henviser til 1998, hvor danskerne også hamstrede gær, under en af de største konflikter nogensinde mellem arbejdsgivere og ansatte i Danmark.

I løbet af de seneste par uger er der også opstået ord, som sprogforskeren kalder mærkelige. Eksempelvis coronakilo, nødpasning og kahytfeber.

- De giver ikke mening i sig selv, og det kræver mange andre ord til forklaring. Ordene har vanskeligt ved at leve alene.

Michael Ejstrup har tidligere været forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men er i dag redaktør i Folketinget.
Michael Ejstrup har tidligere været forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men er i dag redaktør i Folketinget.
Foto: Privat

Fagjargon bliver allemandseje

Michael Ejstrup er faglig leder på Christiansborg i Folketingstide, hvor han hjælper referenterne og resten af Folketingets Administration med at holde styr på, hvordan sproget bruges bedst. Så for ham er et ord som solnedgangsklausul ikke nyt, da det er dagligdagssprog i Folketinget.
- Det er et eksempel på professionsjargon, som har svært ved at blive en del af hverdagssproget, da det er et exocentrisk ord. Det vil sige, at der ikke er noget i ordet, der forklarer sig selv, siger Michael Ejstrup.

En lov med en solnedgangsklausul betyder, at den ophæver sig selv på et bestemt tidspunkt.

Den 17. marts holdt dronningen tale til den danske befolkning.
Den 17. marts holdt dronningen tale til den danske befolkning.
Foto: TV2

Dronningens ord har stor værdi

Endocentriske ord er det modsatte af exocentriske ord, og har dermed lettere ved at blive en del af hverdagssproget. Et endocentrisk ord forklarer nemlig sig selv. Her nævnet sprogforskeren eksemplet med, at vi skal bryde smittekæden.

- Smittekæde er et godt ord, da vi ved, at alle delene i en kæde hænger sammen, men hvis vi bryde den, så hænger kæden ikke længere sammen.

Han synes, at politikerne og embedsfolkene, der dagligt holder pressemøder som corona-krisen, har valgt nogle udmærkede ord, som er til at forstå.

- Det er dem, der kommunikerer meget, der oftest finder på de nye ord til sproget. De gør sig umage for at vælge ordene og bruger dem igen. Eksempelvis som når en mor skal give sit barn en besked, hun vil være sikker på barnet forstår, siger Michael Ejstrup.

Han mener også, at personen, der siger ordet eller sætningen, har betydning for, om det bliver en del af danskernes sprog.

- Hvis det er en person, som vi regner med og stoler på, der siger det, så får ordet straks høj status. Når dronningen siger noget, så tager vi det til os.

Selv om mange af de nye ord lige nu er kendt af alle og en stor del af det danske sprog, så er det langt fra sikket, at de bliver ved med det. De kan forsvinde lige så hurtigt, som de kom til.

- Hvis corona-virus forsvinder og ikke længere er en del af vores hverdag, så vil jeg gætte på, at mange af ordene også forsvinder. Ordene er her lige så længe som problemet, siger Michael Ejstrup.