Se listen: Her får du store besparelser på sommerferieoplevelser for hele familien

I det midt- og vestjyske kan man blandt andet kommer i Jyllands Park Zoo og på Hjerl Hede til halv pris.

Sommerferie
Foto: TV MIDTVEST

I adskillige måneder har der været helt tomt på landsdelens museer, zoologiske haver og spillesteder.

Men nu er samfundet ved at åbne op igen, og de nedlukningsramte kulturinstitutioner har fået en håndsrækning fra regeringen og folketingets partier.

En vedtaget sommerpakke betyder blandt andet, at billetpriserne på en lang række oplevelser for hele familien bliver sænket med 50 procent fra den 27. juni til den 9. august.

Skal lokke en masse gæster til

Det fungerer sådan, at forskellige typer af kulturinstitutioner kan søge om at blive en del af en ordning, hvor de modtager de resterende 50 procent af billetprisen fra staten. 

Tanken er, at det skal lokke en masse sommergæster til – samtidig med at museer, zoologiske haver og spillesteder ikke mister omsætning.

På listen neden for kan du se en liste over en lang række af de aktiviteter, hvor du lige nu får rabat på billetten.

Listen er ikke udtømmende. Kender du til en aktivitet, der er omfattet af ordningen, er du velkommen til at tippe os på redaktionen@tvmidtvest.dk.

Her får du 50 procent på entrébilletten

OplevelserPrisPostnummer
Asger Jorn50 kroner8600 Silkeborg
Aqua Akvarium og Dyrepark82,50 kroner for voksne og 50 kroner for børn8600 Silkeborg
Bunkermuseum Hanstholm50 kroner7730 Hanstholm
Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum35 kroner7400 Herning
Egnshistorisk museum Apotekergården20 kr7790 Thyholm
Energimuseet60 kroner8850 Bjerringbro
Fur Museum33 kroner7884 Fur
Glyngøre Kulturstation15 kroner7870 Roslev
HEART37,5 kroner7400 Herning
Herningsholm Museum25 kroner7400 Herning
Hjerl Hede75 kroner7830 Hjerl Hede
Holstebro Museum55 kroner7500 Holstebro.
Iskunsten39,507680 Thyborøn
Jyllands Park ZooBilletterne koster 87,50 kroner for voksne og 47,50 kroner for børn6920 Videbæk
Højriis Slot47,5 kroner7900 Nykøbing Mors
JyllandsAkvariet49,507680 Thyborøn
Kunstcentret Silkeborg Bad35 kroner8600 Silkeborg
Museum Mors40 kroner7900 Nykøbing Mors
Ringkøbing-Skjern MuseumSpar 50 procent på entré på samtlige af museets lokationer6900 Skjern
Sea War Museum42,507680 Thyborøn
Spøttrup Borg40 kroner7860 Spøttrup
Skive Museum33 kroner7800 Skive
Strandingsmuseum St. George45 kroner6990 Ulfborg.
Tekstilmuseet37,5 kroner7400 Herning
Vesthimmerlands Museum30 kroner9600 Aars