Se beløbet: Så meget får du i feriepenge

Politikerne har besluttet udbetale 60 milliarder i indefrosne feriepenge. Se her hvor meget du kan regne med at få før skat.

Feriepengeberegner
Foto: Ritzau Scanpix / TV MIDTVEST

Danskerne kan se frem til at få flere penge mellem hænderne. 

Et flertal i Folketinget besluttede natten til mandag at udbetale tre ugers indefrosne feriepenge senest til oktober.

I alt drejer det sig om 60 milliarder kroner, men det store spørgsmål er, hvor meget det drejer sig om for den enkelte.

Det kan man nu selv tjekke ved at bruge denne beregner. Hvis man indtaster sin månedsløn før skat, får man svaret på, hvor meget man får udbetalt før skat. 

De indefrosne feriepenge stammer fra den nye ferielov, der blev gennemført i 2019. Det var egentlig meningen, at pengene skulle stå i en offentlig feriefond og først udbetales, når den enkelte går på pension.

Men nu bliver tre af i alt fem uger altså udbetalt. Argumentet fra politikerne er, at det kan være med til at sætte gang i forbruget oven på coronakrisen

Til efteråret vil politikerne på Christiansborg diskutere, om de sidste to uger også skal udbetales. 

Feriepengene er optjent fra 1. september 2019 til 31. august. Man skal have altså have været i arbejde i den periode for at få del i udbetalingen.