På trods af lukkede kirker: Kom tæt på folkekirkens præster og deres tanker om påsken

Coronavirus har lukket folkekirken i kristendommens vigtigste højtid.

Der bliver ingen traditionelle påskegudtjenester i år, på trods af at netop påsken er kirkens vigtigste højtid. Det her spredningen af coronavirussen sørget for.

Derfor har TV MIDTVEST bedt en række præster om at bidrage til et program, hvor der er fokus på påskens budskab og plads til refleksion i en svær tid.

Programmet har fået titlen “Påskens budskab lever”.

- Tiden med corona udfordrer os alle. Derfor er vi glade for i samarbejde med folkekirken at kunne tilbyde midt- og vestjyderne påskebudskabet på en anderledes måde, når kirkerne er lukket. Vi håber også, programmet kan give håb og en stille stund til de, der normalt ikke kommer i kirken. Det er public service, når det er vigtigst, siger programchef ved TV MIDTVEST, Kirsten Axelsen.

Korleder Ole Jørgensen fra Herning synger påskesalmen ’Påskeblomst! Hvad vil du her’ i programmet.
Korleder Ole Jørgensen fra Herning synger påskesalmen ’Påskeblomst! Hvad vil du her’ i programmet.
Foto: Poul Gerner

Hun tilføjer, at programmet er optaget teknisk meget enkelt og naturligvis med de forholdsregler, tv-stationen hele tiden tager i coronatiden.

Påskesalmen ’Påskeblomst! Hvad vil du her’ er gennemgående i programmet. Organisten ved Herning kirke, Kristian Marius Andersen, spiller den på orgel, og til slut bliver den sunget af korleder Ole Jørgensen, der også er fra Herning.

Du kan se programmet herunder, i TV MIDTVEST Play-appen eller vente til klokken 19:55, hvor det bliver sendt på TV MIDTVESTs kanal.

Præsterne

Coronaen har lukket kirkerne i kristendommens vigtigste højtid, men påskebudskabet lever. \nDerfor har vi bedt en række præster bidrage til et program, hvor der er fokus på påskens budskab og med plads til refleksion i en svær tid.

Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Om TV MIDTVEST.