Mere politi: Ekstra mandskab indsættes for at holde øje med midt- og vestjyderne

Midt- og Vestjyllands Politi har indsat ekstra mandskab til at holde øje med, om befolkningen overholder corona-reglerne.

Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

- Hvis folk er her, så gemmer de sig godt.

Sådan lyder det fra et af de fire ekstra patrulje-par fra Midt- og Vestjyllands Politi, der er på arbejde for at holde øje med midt- og vestjyderne.

Det gør de, fordi et af regeringens tiltag for at stoppe udspredning af coronasmitte er, at man ikke må samles mere end 10 personer.

Læs også Hjemmeværnet fjernet fra hospitalsindgange - deres ressourcer skal spares

Overholdes det så i Midt- og Vestjylland? Både ja og nej.

Nemt at være politimand

TV MIDTVEST var lørdag med en af de fire ekstra patruljer, der er sat ind.

Her var de flere steder henne for at kontrollere – blandt andet på stranden i Søndervig og på havnen i Lemvig. Her var der ingen ting at komme efter.

Og det gør politimændene glade.

- Vi er ikke stødt på noget, hvor vi har været nødt til at gå ind og bede folk om at finde et af sted at være, forklarer Jakob Smedegaard Meyer, der er politiassistent hos Midt- og Vestjyllands Politi, der svarer således til spørgsmålet om, hvorvidt det er let at være politimand i øjeblikket

- Ja det må man sige. Det er jo dejligt, det kan gå på den måde.

Læs også Seks personer sigtet for overtrædelse af corona-forbud

Seks personer sigtet

Fredag kunne TV MIDTVEST dog fortælle om, at seks midt- og vestjyder er blevet sigtet for at overtræde det corona-forbud, der netop går mod, at flere end 10 personer ikke må samles.

Det første tilfælde skete den 22. marts, hvor tre personer blev sigtet. Tre dage senere blev en person yderligere – en frisør – også sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen.

Se med i indslaget herunder, hvor TV MIDTVEST var med på patrulje med Midt- og Vestjyllands Politi.

02:25

Politiet har flere patruljer på gaderne i weekenden, end normalt. De tjekker om vi overholder forsamlingsforbuddet. Og der er ros til landsdelen.

Luk video