Maria levede et aktivt liv, men så blev hun alvorligt syg med corona: - Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver rask

Selvom man er frisk og lever sundt, så kan smitte med coronavirus alligevel sætte sine spor lang tid efter, man har været syg. Det ved Maria Nørgaard Nielsen om nogen.

2:22
VIDEO: Maria Nørgaard Nielsen døjer stadig med senfølger efter corona.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

Det er nu lidt over et år siden, de første danskere blev smittet med coronavirus, og mens det for mange var overstået efter to ugers isolation og influenzalignende symptomer, så har det for andre været et del hårdere.

Det ved 38-årige Maria Nørgaard Nielsen fra Ejstrupholm nu. Hun blev smittet med coronavirus tilbage i marts sidste år.

- Jeg var syg i 54 dage, hvor jeg var i isolation, og jeg havde 49 dage med feber, siger hun til TV MIDTVEST.

Men de godt to måneders sygdom og feberture var bare toppen af isbjerget for hende. Den dag i dag lider hun nemlig stadig af senfølger.

- Efterfølgende er jeg bare ikke rigtig blevet rask. Jeg bliver ved med at døje med de her senfølger. Åndedrætsbesvær, hovedpine, koncentrationsbesvær, lysfølsomhed, ondt i kroppen, muskelsmerter og ekstrem træthed, fortæller hun. 

Da hun var smittet med coronavirus, var det aldrig så slemt, at hun blev indlagt, men hun var til tjek to gange for vejrtrækningsproblemer. 

- Jeg har en smule arvæv i den ene lunge og nedsat muskelfunktion i hele kroppen. Jeg har svært ved at huske, især korttidshukommelsen er ramt. Jeg har noget, der hedder ekstrem hjernetræthed, siger Maria Nørgaard Nielsen.

Før hun blev syg, var hun senior manager hos Lego, havde taget en diplomuddannelse i ledelse og brugte meget af sin fritid på sin mand og børn samt at være aktiv. Især løbeture betød meget for hende.

- Hvorfor skulle det lige ramme mig? Jeg er 38 år og fejlede ingenting inden. Så at stå i dag og ikke vide, om jeg nogensinde bliver helt rask, det har været utroligt surrealistisk, siger hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ses senfølger både hos personer, der har haft et mildt sygdomsforløb, og hos de, der har haft et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse.

Senfølger kan forekomme i alle aldersgrupper og ses både hos personer med kroniske sygdomme og hos personer, som ikke fejlede noget før.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det stadig er begrænset, hvad de ved om COVID-19, da sygdommen endnu er forholdsvis ny. 

Men for at blive klogere har blandt andre Maria Nørgaard Nielsen været med i sammenlagt seks forskningsforsøg.

- Jeg kan huske, at vi til at starte med tænkte: "Nå ja, men så får vi det da overstået, og så er vi jo sådan en slags super-mennesker bagefter, der så må være immune." Men så finder man ud af, at det ikke er sikkert, at immungraden er ret stor, plus at jeg jo så ikke rigtig blev rask.

- Så jeg kunne aldrig nogensinde have forestillet mig det her forløb, siger Maria Nørgaard Nielsen.

Den seje kamp mod senfølgerne har betydet, at hun har opsøgt adskillige læger og en psykolog for at få svar og forholde sig til det helt anderledes liv, hun har i dag. Hvornår hun kan leve sit normale liv igen, ved hun ikke:

- Det er jeg sådan helt stoppet med at tænke på, for det ved jeg ikke, om jeg nogensinde gør, for at være helt ærlig. Jeg er begyndt at indstille mit hoved på, at det kan være, det er en anden måde, jeg skal til at tilpasse mit liv i forhold til det her.

- Og det er ikke vigtigt for mig nødvendigvis at skulle kunne løbe en tur igen. Men det er vigtigt for mig, at jeg stadig kan gøre de ting, jeg sætter pris på. For eksempel at gå en tur eller være sammen men venner og familie og at kunne passe mit arbejde, siger hun.