Coronavirus i Midt- og Vestjylland fredag

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Lizabeth Menzies/AFP/Ritzau Scanpix

I livebloggen her kan du følge seneste nyt om coronavirussen i Midt- og Vestjylland fredagen igennem.

23. sep kl. 15:37

Kun publikum på hvert andet sæde i biografer og teatre

Når biografer og teatre åbner, skal hvert andet sæde være tomt. Alternativt skal der sikres en meters afstand mellem publikummer målt fra midten af hvert sæde.

Det fremgår af retningslinjer, som Kulturministeriet har udsendt, i forbindelse med genåbning af en række af landets kulturinstitutioner.

Kulturarrangementer med siddende publikum er undtaget forbuddet mod at forsamle sig flere end ti. Dog må der maksimalt være 500 samlet i de enkelte sale eller til hvert udendørsarrangement, fremgår det.

/ritzau/

23. sep kl. 15:37

Genåbnede museer opfordres til at droppe rundvisninger

Selv om en række kulturinstitutioner fra torsdag har haft lov til at genåbne, bør regler om afstand mellem kunder stadig overholdes.

Derfor opfordres de til at aflyse aktiviteter, der får folk til at stimle sammen. Det betyder eksempelvis, at genåbnede museer og zoologiske haver bør droppe de guidede rundvisninger.

Det fremgår af retningslinjer, der er udsendt fra Kulturministeriet, hvor der blandt andet står, at "institutionerne bør undlade at gennemføre aktiviteter, der fremmer sammenstimling af mange mennesker, for eksempel foredrag, forestillinger, rundvisninger og arrangementer".

/ritzau/

23. sep kl. 15:37

Torsdagens overblik

Missede du en enkelt nyhed eller to torsdag om coronavirus, kan du via nedenstående link få et overblik over dagen i vores liveblog fra i går.

Liveblog torsdag: Sådan gik det til i Midt- og Vestjylland

23. sep kl. 15:37

Partier vil have undersøgt forløb omkring nedlukning

Flere partier vil nu have undersøgt forløbet omkring nedlukningen af Danmark i forbindelse med coronavirussen.

Partierne tæller Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen har fravristet sig magten over håndteringen af coronaepidemien, lyder kritikken fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

/ritzau/