Ny hjælpepakke klar til rejsebranchen på 725 millioner

Det ændres samtidig, så rejseselskaberne nu hæfter individuelt for de lån, de tager.

På et pressemøde tirsdag formiddag oplyser erhvervsminister Simon Kollerup, at der er indgået en aftale om en hjælpepakke på 600 millioner kroner til rejsebrancen.

Aftalen har bred politisk opbakning fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Dermed er Nye Borgerlige det eneste parti, der ikke er med i aftalen.

- Vi har indgået bred politisk aftale om en håndsrækning til rejsebranchen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) og fortsætter:

- Det er en af de brancher, der må forventes af være påvirket i længst tid. Derfor skal vi være med til at holde hånden under de flere tusinde, der arbejder i branchen.

Foruden de 600 millioner kroner, der går til rejsebrancen, støtter regeringen og de nævnte partier også med 125 millioner kroner ekstra, der går oven i den statsgaranterede ekstrabevilgning på 1,5 milliarder kroner, der tidligere er præsenteret.

Aftalen indeholder følgende:

Kritik fra rejseselskaber

Tidligere har der været kritik af den hjælpepakke, som er blevet stillet til rejseslskaberne fra blandt andre ejeren af Primo Tours, Bjarke Hansen.

Han ville derfor trække sig fra Rejsegarantifonden ved udgangen af 2020 sammen med 11 andre danske selskaber.

- Den bliver nødt til i langt størstedelen af aftalen at være individuel. Hvis jeg låner fem millioner, bør jeg betale fem millioner tilbage. En mindre del skal være til fællesskabet, men det kan ikke være rimeligt, at nogen låner ti millioner og skal betale 25 millioner tilbage, sagde Bjarke Hansen den 29. april til ritzau.

Den kritik har erhvervsministeren lyttet til. Derfor er der lavet en ændring i den oprindelige støttepakke, så rejseselskaber nu hæfter individuelt for de lån, de vælger at tage. Det ændres fra den 14. april og frem, oplyser erhvervsministeren.

Tema

Coronavirus


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Erhverv.