Gudstjeneste i coronaform er uden nadver og sang

- Det er ikke optimalt, men det fungerer.

Sådan siger Lisbeth Holm Filtenborg. Hun er sognepræst i Lemvig-Heldum. Søndag bød hun igen inden for til gudstjeneste. Godt nok i en begrænset udgave.

- Den har været anderledes på den måde, at vi ikke har nadver, ligesom fællessang er blevet frarådet. Især det med fællessang, synes jeg, er et meget voldsomt indgreb i en gudstjeneste.

- Det er lettest at holde folk i skak, som slet ingen sange har. Det er en linje fra højskolesangbogen, og den er dukket op mange gange, fortæller hun til TV MIDTVEST.

Med de nuværende coronarestriktioner måtte der være 44 personer Lemvig Kirke. Der var 41.

- Et åndeligt kraftcentrum

De tre kirkesangere sang, og så kunne kirkegængerne nynne med - med lukket mund.

Det er jo en amputeret form for gudstjeneste, I holder. Hvorfor er det alligevel vigtigt?

- Det er så mærkeligt og nærmest naturstridigt, at vi ikke måtte holde gudstjeneste. At vi har lov til at gøre det på den her måde, er med til at skabe orden i kaos.

Gudstjenesten måtte vare en halv time.

Er det for din eller nogle andres skyld?

- Nej, det er for menighedens skyld. Som det lød i den sidste salme: Lemmerne er mange, men kirken er ét. Vi er ét i Kristus.

- Jeg betragter kirken som noget mere end en kulturinstitution. Det er den også. Men den er mere et åndeligt kraftcentrum, og det skal vi stå ved. Vi har noget at sige i den her coronasammenhæng, afslutter hun.

Hun understreger samtidig, at det kalder på kreativitet at inddrage menigheden i gudstjenesten, når den skal foregå anderledes end normalt.