Fra 500 til 1500: Regeringen presset til at tredoble forsamlingsloft

Kulturlivet kunne egentlig se frem til at få 500 siddende gæster, men nu har et flertal uden om regeringen hævet det tal til 1500.

Biografer og andre indendørs kultursteder kan se frem til ikke bare 500, men 1500 siddende gæster.
Biografer og andre indendørs kultursteder kan se frem til ikke bare 500, men 1500 siddende gæster.
Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget har presset regeringen til at hæve loftet for antal personer til arrangementer i kulturlivet.

Det er blå blok samt regeringens støtteparti De Radikale, som har ønsket, at der eksempelvis i biografer, teatre, spillesteder og sportshaller skal kunne være op til 1500 siddende deltagere - delt op i tre sektioner a 500 personer - ved næste genåbning fra på søndag.

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, siger til TV 2, at regeringen føjer sig flertallet.

Der er dermed tale om en tredobling i forhold til det, regeringen selv havde lagt op til onsdag. Nemlig 500 personer i alt.

Epidemikommissionen, der rådgiver Folketinget og regeringen om covid-19- epidemien, havde anbefalet 350 personer i alt.