’Forureningsbombe’ truer under minkgrave: - Det virker fuldstændig forkert

De store massegrave, der i disse dage bliver fyldt op med mink, er en stor bekymring for danske landmænd.

Bekymringen består i, at de døde mink risikerer at udlede store mængder fosfor og kvælstof, der svarer til kvælstofgødning, som nogle landmænd bruger.

- Når man dumper så mange mink på så få kvadratmeter, så vil det jo give forurening. Det er jo decideret at svine med kvælstofgødning, og det er det, vi bliver bonet for som landmænd. Vi skal sørge for at få nedsat vores kvælstofudledning til vandmiljø, og det arbejder vi på som gale, og så laver de sådan et stunt her. Det virker fuldstændig forkert, siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Formanden kalder minkgravene for en 'forureningsbombe' og fortæller samtidig, at han ikke engang må begrave en enkelt ko, da det kan udlede for meget forurening.

- Staten har givet sig selv lov. Det hører sig ingen steder hjemme, siger Kristian Sade.

Miljøstyrelsen: Ingen grund til bekymring

Områderne, der skal bruges til gravplads for mink, er udpeget af Naturstyrelsen, og Miljøstyrelsen har sørget for, at der ikke er noget at bekymre sig om, når det kommer til drikkevand og forurening.

- Da vi screenede mulige nedgravningsområder, fravalgte vi de arealer, der ligger i områder, hvor drikkevandet til vandværker dannes og områderne med særlige drikkevands interesser (OSD), der er udpeget for at sikre det fremtidige drikkevand,” siger Per Schriver, der er kontorchef ved Miljøstyrelsen på styrelsens hjemmeside.

De steder, hvor der udvindes drikkevand er kortlagt, og Miljøstyrelsen har placeret alle grave, så de ikke bør udgøre en risiko.

Derudover bliver gravene også dækket med kalk både før og efter de bliver fyldt med mink, hvilket yderligere skulle mindske risikoen for forurening. 

Formanden for Kølvrå Vandværk undrer sig derfor over, at der er placeret en grav tæt på dem.

- Det her er jo stakkevis af døde mink, og det kan man ikke indkapsle. På et tidspunkt mister kalken sin effekt. Den hæver PH-værdien, men den vil i forbindelse med surt regnvand blive sænket igen, og så er der er ingen, der ved, hvilken påvirkning det kan have på grundvandet. Og derfor bør man ikke vælge det her område. Det er meget kritisabelt, siger Niels Christian Ravn til TV MIDTVEST.

Naturstyrelsen har tidligere bedt Kølvrå Vandværk om at passe på det nærtliggende område, hvor der nu er placeret en minkgrav. Ifølge Miljøstyrelsen er det Naturstyrelsen, der nu har udpeget det samme område som egnet.

Landmændene kan ende med skylden

Der bliver også rejst kritik fra politisk side.

Venstres Thomas Danielsen, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, skriver i et opslag på Facebook, at han nu vil kalde miljøministeren i samråd på baggrund af håndteringen af mink-situationen.

Læs opslaget ved at klikke på billedet her under.

- Lige nu siger både myndigheder og regeringen alt muligt vrøvl. Jeg har forståelse for, at man er presset, men der må være en grænse for naivitet. I Nr. Felding begraves mink klods op af Boutrup Sø i et niveau ti meter over søen. Det er jo helt kuk at påstå, at vandet i det her område skulle løbe opad, siger Thomas Danielsen.

Han rejser også stor kritik af, at hvis en landmand gjorde det samme, så ville det kunne betyde fængselsstraf. Og netop landmændene er bange for, hvor skylden lander.

- Der er jo ingen, der ved, hvilket årstal man kan begynde at måle på det her. Så kan vi blive syndebukken, selvom vi synes, det er noget forfærdeligt svineri. Vi kæmper en kamp hver eneste dag, for at udnytte vores husdyrgødning bedst muligt. Så laver de pludselig sådan et stunt og banker, hvad jeg tror er 50.000 tons kvælstof ud. Det virker simpelthen mærkeligt, fortæller Kristian Gade der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Ifølge ham har landmændene forsøgt at række ud til regeringen siden mink-problematikken startede, så de kunne finde en løsning i fællesskab. Men regeringen har ikke ønsket deres hjælp.