Forstå krisen på seks minutter: Ekspert forklarer økonomiske konsekvenser af coronavirus

SE VIDEOEN: Professor i nationaløkonomi vurderer, at den største risiko ved den igangværende pandemi er, at globaliseringen bliver rullet tilbage.

I takt med at coronavirussen udviklede sig fra en fjern trussel i Kina til en allestedsnærværende pandemi, viste den sundhedsmæssige trussel sig også at være en bombe under dansk økonomi.

Store dele af samfundet lukkede ned, virksomheder kunne ikke få fat i reservedele, salget gik i stå, og ansatte mistede deres job.

Men hvorfor bliver den danske økonomi ramt så hårdt af et virusudbrud? Og hvor lang tid kan vi forvente, der går, før økonomien kommer på ret kurs igen.

De spørgsmål har TV MIDTVEST’s jounalist Dan Hirsch Sørensen stillet til Philipp Schröder, der er professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

Du kan høre professorens svar i videoen i toppen af artiklen, eller du kan få dem ved at læse videre.  

Hvorfor er det, at helvede nærmest bryder løs, hvis vi bare stopper op i to-tre måneder?

- Der er flere aspekter i det. Ved Finanskrisen var vi i det, vi kalder overophedning af økonomien. Derfor kan økonomien styrte dybere ned. Der var flere sektorer rundt omkring – blandt andet byggeri, caféer og restauranter – for hvem det tog 4-5 år at komme ud af krisen.

- Den her gang har vi haft et håb om, at det går hurtigere. Det vil sige, at det ville blive et såkaldt V-scenarie. Du stopper motoren, og så trykker du på play-tasten igen, og så fortsætter det som hidtil. Det viser sig, at det ikke er så let.

Hvordan kan det være?

- Det skyldes i høj grad globaliseringen. Vi er afhængige af hinanden, og det får hurtigt konsekvenser, når produktionen i lande, vi samarbejder med, bliver påvirket. Hvis dine leverancer ikke er kommet fra Kina, fordi dit tøj bliver produceret i Kina, så kan du ikke sælge varerne.

- Det samme gælder, hvis et tandhjul, som du skal bruge i en maskine, kommer fra Kina og ikke når frem.   

Hvad, vurderer du, er skræmmescenariet for, hvad der sker i forlængelse af coronakrisen?

- Jeg tror, det værste, der kan ske, er, at corona-krisen fører til en tilbagerulning af den globalisering, vi har set igennem årtier.

quoteJeg tror, mange af de hjemmeorienterede erhverv, som har haft stor nedgang, kommer forholdsvist hurtigt retur.

Philipp Schröder, professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

- Danmark er én af de helt store vindere af globaliseringen. Det er derfor, vi har virksomheder, der sidder et sted i Jylland og har en værdikæde, der kommer hele vejen fra Asien til slutbrugere i hele verden. Danske virksomheder er enormt dygtige til at styre de her globale produktionsprocesser. Vi skal hurtigst muligt trykke på play-tasten for globaliseringen igen. Det er ikke fordi, vi skal være lalleglade, og alt skal være fuldstændig åbent, men i virkeligheden skal vi huske på, at hvis omverdenen ikke har det godt, så har vi det heller ikke godt.

Hvornår forventer du, at vi er tilbage på det niveau, som var før coronakrisen?

- Jeg tror, nogle brancher kommer til at være tilbage i løbet af sommeren. Jeg tror, mange af de hjemmeorienterede erhverv, som har haft stor nedgang, kommer forholdsvist hurtigt retur. Det gælder blandt andet fitnesscentre og frisører. De vil måske opleve en lille nedgang i kunder, der ikke har lyst til at være omgivet af mange mennesker, men der skal nok være mange, der kommer retur.

- Jeg kan være mere bekymret for turistbranchen, hoteller og arrangører af store events. Jeg tror, det har lange udsigter, før vi ser det samme antal mennesker tage på store festivaler, som vi har set i 2019. Det kan være, det tager flere år, før vi er på samme niveau igen – måske sker det aldrig.

Cirka 50.000 mennesker har mistet deres job under coronakrisen. Hvordan forudser du, at deres muligheder er for at komme tilbage i arbejde?

- Jeg tror, at de, der bliver ramt af corona, vil få relativt let ved at hoppe ud af deres sektor og søge derhen, hvor der er efterspørgsel. Men de, der i forvejen var ledige, de langtidsledige og de nyuddannede får sværere ved at komme i nyt job – eller deres første job.

quoteØkonomien er en kompliceret maskine, og man skal ikke pille ved den, for så går den i stå.

Philipp Schröder, professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

- De ansatte, der ser deres virksomhed gå nedenom og hjem, er jeg ikke bekymrede for. De er dygtige, og de har et CV, og de kan igen. Det er sværere for dem, der er langtidsledige i forvejen, og de, der er helt nyuddannede.

Det, vi har været igennem med coronakrisen, er næsten en science fiction-film. Man har ikke haft fantasi til at forestille sig det. Havde du kunne forudse det her?

- Jeg har ikke kunne forudse coronavirus, men jeg vidste, at vores økonomi er et meget kompliceret urværk. Der er rigtig mange små tandhjul, der griber ind i hinanden. Forsyningskæder og efterspørgsel bringer hele verden sammen i det samme urværk.

- Jeg vidste godt, at hvis man tager et tandhjul ud – for eksempel i Kina – så stopper hele urværket. Men jeg regnede ikke med, at en flagermus i Kina skulle være udløseren.

- Økonomien er en kompliceret maskine, og man skal ikke pille ved den, for så går den i stå.

Tema

Coronavirus


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.