Falck åbner fem lyntestcentre i landsdelen
Fra på mandag åbner Falck nye centre, hvor borgere kan få lavet en lyntest for Covid-19.
Efter SOS International blev fyret som testudbyder i blandt andet Region Midtjylland, er Falck nu klar til at overtage opgaven. Selskabet skal lynteste borgerne for Covid-19 på statens regning.
Her i landsdelen kommer der lyntestcentre i Herning, Holstebro, Silkeborg, Viborg og Thisted, og det er planen, at de alle åbner mandag den 15. februar. Alle teststederne har åbent både hverdage og i weekenden.
Ifølge en pressemeddelelse fra Falck vil der blive åbnet flere centre løbende.
Testcenternavn | Adresse | Åbningstider, hverdage | Åbningstider, weekend |
---|---|---|---|
Herning | Merkurvej 1 | 8.00-20.00 | 10:00-17:00 |
Holstebro | Døesvej 56 | 8.00-20.00 | 10:00-17:00 |
Silkeborg | Jernbanevej 64-66 | 8.00-20.00 | 10:00-17:00 |
Thisted | Wilmhelmsborgvej 14 | 8.00-20.00 | 10:00-17:00 |
Viborg | Liseborgvej 37 | 8.00-20.00 | 8.00-20.00 |