Efterskole får kritik for kampråb: - Det er en betydelig smitterisiko

Til Efterskolernes Dag online fremførte Brejninggaard Efterskole et stort, fælles gruppekram inden deres opvisning. Det var uklogt, siger virolog.

0:48
Sådan så det ud, da Brejninggaard Efterskole lavede gruppekram og kampråb før deres gymnastikopvisning på Efterskolernes Dag.

Mere end 100 elever på Brejninggaard Efterskole ved Spjald udførte søndag aften et kampråb, inden de kastede sig ud i en stor gymnastikopvisning i anledning af Efterskolernes Dag. Men den slags meget tæt kontakt øger risikoen for smittespredning, siger en virolog.   

På en efterskole knytter eleverne som regel særlige bånd og kommer hinanden tæt ved. Det er bare svært med coronaepidemien, der lurer i kulissen - klar til at lave afstand mellem elever og lærere.

Sådan er det også på Brejninggaard Efterskole, hvor de lige som mange andre efterskoler har lavet familiegrupper, hvor eleverne i en gruppe gerne må gå tæt på hinanden, men så holde lidt mere afstand til resten af skolens elever.

Søndag kom eleverne på Brejninggaard Efterskole for en kort stund helt tæt ind på hinanden, da de før en gymnastikopvisning på Efterskolernes dag lavede et stort, fælles kampråb, hvor de sang og råbte, mens elevene holdt om hinanden i et gruppekram. 

0:48
Sådan så det ud, da Brejninggaard Efterskole lavede gruppekram og kampråb før deres gymnastikopvisning på Efterskolernes Dag.

Men gruppekram og kamråb på den måde, er ikke særlig smart, siger virolog Søren Riis Paludan. Krammet udgør nemlig en betydelig smitterisiko.

- Jeg tænker, at det er glade mennesker, og det er jo dejligt, men fra et virologisk synspunkt er der betydelig smitterisiko. De står meget tæt, og det ser også ud til, at der er mange, der synger og råber, og det giver yderligere smitterisiko sammen med, at de er rigtig mange mennesker, siger Søren Riis Paludan, der er virolog på Aarhus Universitet.

Forstander på Brejninggaard Efterskole, Kristian Grell, fornægter heller ikke smitterisikoen. Han mener dog, at de har taget deres forholdsregler. For eksempel har alle eleverne været på skolen i mindst ti dage og nogle har været der i tre uger.

- Det giver jeg ham fuldstændig ret i. Selvfølgelig er det en udfordring, at man står så tæt og råber og synger, men her er det kun vores elever, der har været her længe. Nogle er syge, nogle venter på testsvar og nogle har snotnæse, og de er ikke med, så vi mener, at det var forsvarligt, fortæller Kristian Grell.

Ingen regler er brudt

Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet specifikke retningslinjer for efterskoler under coronaepidemien. Der er familiegrupperne, som eleverne skal holde sig i. Der er særlige forhold i spisesalen. Og så er der afstandskravet.

Forstanderen mener dog, at skolen har overholdt retningslinjerne.

- Hvis man går helt juridisk til den, så må vi i undervisning og særlige tilfælde gerne afvige fra kravet om en meters afstand i kortere tid. For eksempel søndag ved opvisningen, hvor vi ville vise, hvad sammenhold på en efterskole er, siger Kristian Grell.

Selv om eleverne indenfor de sidste ti dage har været i samme smittekæde, så er virologen fra Aarhus Universitet stadig bekymret for klynge-krammet på Brejninggaard Efterskole.

- Forstanderen har nok retten på sin side, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om de alle på efterskolen er i samme smittekæde. I alt tuner man hvertfald smitterisikoen betydeligt ved at stille sig i en klump og råbe, skrige og hoppe, mener Søren Riis Paludan.

I dagligdagen gør efterskolen en del for at undgå smitte og sætte et godt eksempel. Ifølge Kristian Grell vender lærerne ikke det blinde øje til, når de ser nogle elever, der gør noget i strid med restriktionerne. Men eleverne ved også godt selv, hvad der er rigtigt og forkert.

- De unge mennesker ved godt, hvad de værner om og kender forskellene på, hvornår det er i orden og ikke er. Så får eleverne lov i det her ene minut til at være tætte, og efterfølgende går de hvert til sit igen, som man også kunne se på søndagens opvisning, siger forstanderen.

Elever skal mærke efterskolelivet

På trods af smitterisikoen, mener Kristian Grell, at det i orden at fravige kravet om en meters afstand. Eleverne skal have lov at mærke fællesskabet.

- Det synes jeg, det er, for der er noget menneskelighed over det, og eleverne skal også være unge mennesker og mærke efterskolelivet. Det er et helt nyt elevhold, og der skal vi skabe noget sammenhold, så de kan mærke gejsten og glæden, fortæller forstanderen.

Sundhedsmyndighederne fortæller om coronasmitten, at man har været i 'nær kontakt' med en smittet, hvis man har stået tæt i 15 minutter. Elevernes kampråb varede i cirka et minut, men på grund af elevernes råben kan tidaspektet være opvejet, vurderer Søren Riis Paludan. 

- Det er korrekt, at der er sammenhæng mellem varigheden af en kontakt mellem mennesker og smitterisiko, men den er absolut ikke nul og så kort tid er det heller ikke, så tidsrisikoen opvejes af, at der synges og råbes, siger virologen Søren Riis Paludan.

Det er heller ikke sikkert, at efterskolen vil lave et kampråb inden den næste gymnastikopvisning. Denne gang vurderede de, at eleverne havde været sammen i lang nok tid til at råbe og synge tæt sammen.

- Det er en vurdering fra gang til gang. Hvis en opvisning kommer på et tidspunkt, hvor mange elever har været hjemme, så vil vi vurdere den situation. Men det er en del af en fodboldkamp eller gymnastikopvisning at lave kampråb, så vi vil vurdere hver gang, fortæller Kristian Grell.

For Brejninggaard venter næsten alle opvisninger først til foråret, så det kan vare længe inden, at vi igen får et kampråb med 100 elever at se.