Coronavirus: Den Jyske Sangskole lukker i to uger

Skolen, der har base i Herning, har valgt ikke at undervise børnene på skolen for at mindske risikoen for coronavirus.

Børnene kan bruge den næste tid på at hvile stemmen. Den Jyske Sangskole holder forløbeligt lukket til og med næste fredag. Foto: TV MIDTVEST

På en normal onsdag vil der være fuld gang i sangstemmerne og instrumenterne på Den Jyske Sangskole. Det er dog ikke tilfældet i dag. Skolen har forløbeligt valgt at holde lukket fra i dag og til og med fredag i næste uge. Det sker, fordi man på skolen ønsker at være med til at mindske smitten af coronavirus.

Det er for at vise ansvarlighed og rettidig omhu.

Rikke Ramm, administrativ chef, Den Jyske Sangskole

- Det er for at vise ansvarlighed og rettidig omhu. Vi skal ikke være med til unødigt at udbrede smitten, siger Rikke Ramm Eberlein, der er administrativ chef for Den Jyske Sangskole

På den jyske sangskole går der godt 200 elever, som kommer fra hele Herning Kommune. Her bliver børnene undervist i solosang, korsang og instrumentundervisning, og derudover er børnene tilknyttet forskellige korhold. I den tid, hvor skolen er lukket, vil børnene ikke blive undervist. Undervisningen vil i stedet blive gennemført på et andet tidspunkt.

- Vi underviser i solo-, klaver- og korsang med mere, og det vil ikke give mening at gøre som fjernundervisning. Vi erstatter den aflyste undervisning, når der er mere ro på, siger Rikke Ramm Eberlein

Læs også 514 danskere smittet med coronavirus: Få onsdagens overblik her

På Den Jyske Sangskole er der ikke bekræftet nogen smittede eller i karantæne, men alligevel tager de situationen alvorlig.

- Det er vores bidrag til at tage det her fælles ansvar, siger Rikke Ramm Eberlein.

Skolens administration er fortsat på arbejde. Her følger man udviklingen nøje gennem myndighederne og kommunen.