150 testet det første døgn med corona-testbiler

De nye gule testbiler har allerede testet 150 personer for Covid-19 i Region Midtjylland. Nu kommer der flere stoppesteder.

Det første døgn blev 150 personer testet for Corona i testbilerne i Silkeborg og Ebeltoft.
Det første døgn blev 150 personer testet for Corona i testbilerne i Silkeborg og Ebeltoft.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De nye, gule testbiler har allerede testet 150 personer for Covid-19. Det gjorde de på den første dag, hvor bilerne besøgte Silkeborg og Ebeltoft.

- På grund af opstartsvanskeligheder nåede bilerne ikke rundt til alle stoppesteder, og antallet af testede personer forventes derfor at stige i de kommende dage, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Testbilernes opgave er at tilbyde interesserede raske danske statsborgere over 18 år en podning, der kan vise, om de er smittet med Covid-19.

Gule prikker: Ingen tidsbestilling. Hvide prikker: Tidsbestilling er nødvendig. 
Gule prikker: Ingen tidsbestilling. Hvide prikker: Tidsbestilling er nødvendig. 
Foto: Region Midtjylland

Fire nye stoppesteder

Allerede fra i morgen kommer der fire ekstra stop på testbilernes ruter. Brande og Hjerl Hede får nu også besøg, og gæster i Ree Park Safari og Djurs Sommerland kan også blive testet.

- De nye stoppesteder gør det nødvendigt at opdatere køreplanen, står der i pressemeddelelsen.

Her stopper de gule testbiler
Silkeborg Rådhus, Søvej 1, 8600 SilkeborgTirsdag kl. 09.00-11.00 og Lørdag kl. 11.00-13.00
Kystcentret Thyborøn, Kystcentervej 3, 7680 ThyborønOnsdag kl. 12.30-14.30 og søndag kl. 12.30-14.30
Nissum Fjord Camping, Klitvej 16, Sdr. Nissum, 6990 UlfborgOnsdag kl. 09.00-11.00 og søndag kl. 09.00-11.00
Beach Bowl, Lodbergsvej 36, Søndervig, 6950 RingkøbingMandag kl. 09.00-11.00 og fredag kl. 09.00-11.00
Fiskeriets Hus, Nørregade 2B, 6960 Hvide SandeMandag kl. 12.00-13.30 og fredag kl. 12.00-13.30.
Bork Havn, Havnekontoret, Kirkehøjvej 44, 6893 HemmetMandag kl. 14.15-15.45 og fredag kl. 14.15-15.45.
Fursund Færgehavn, Stenøre 3, 7884 FurTorsdag kl. 09.30-11.30
Hjerl Hede, Hjerlhedevej 14, 7830 VinderupLørdag kl. 14.30-16.00.
Brande, P-plads, Brande Centrum, Godsbanegade/Kirkegade, 7330 BrandeTirsdag kl. 13.00-15.00