100.000 ledige vaccinetider: - Det er alarmerende

Mange ledige vaccinetider i Region Midtjylland bekymrer regionsdirektør, der opfordrer borgerne til at få booket en tid.

2:44
Der er langt fra kø ved vaccinationsstederne i Region Midtjylland. Regionsdirektør opfordrer borgerne til at booke en tid i en fart.
Foto: Line Bloch Klostergaard / Region Nordjylland

Der er ikke ligefrem travlt ved vaccinationsstederne i Region Midtjylland. 

Der er sammenlagt 108.000 ledige tider til vaccination i Region Midtjylland i indeværende og næste uge. Det viser en opgørelse regionen lavede i fredags. 

Antallet af ledige tider bekymrer direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen. 

- Det er da alarmerende, siger direktøren. 

- Det er ikke bare vigtigt og godt for den enkelte at blive vaccineret, men også for hele samfundet. Så vi skal have flere ind i til vaccinationsprogrammet, siger Ole Thomsen. 

I den midtjyske region har 952.400 borgere fået første stik. Det svarer til 71,3 procent af borgerne i regionen. 683.000 af dem er helt færdigvaccinerede, men noget tyder på, at tempoet i vaccinationsprogrammet er ved at falde.  

I denne første uge af august er der per opgørelsen fra den 29. juli 38.000 ledige tider til 1. stik. I næste uge er der hele 70.000 ledige tider i regionen.

Direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen håber, at flere vil booke vaccinetid.
Direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen håber, at flere vil booke vaccinetid.
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Vaccine uden reservation

Region Midtjylland arbejder ifølge direktøren løbende på, hvad regionen kan gøre for at få flere til at få sig vaccineret. 

I fredags åbnede regionen op for vaccination af borgere, der kan gå direkte ind fra gaden uden forudbestilling, dog foreløbigt kun ved vaccinationscenteret i Randers. Det var i første omgang et forsøg, for at finde ud af, om det kan lade sig gøre at køre vaccinationerne uden forudgående bestilling. 

- Jeg tror også ferien spiller ind, svarer Ole Thomsen på spørgsmålet om, hvorfor det ser ud til, at tempoet i vaccinationsprogrammet falder.  

- Det burde være attraktivt at blive vaccineret. Det ér det. Det ville da være godt, hvis flere unge bookede en tid, siger direktøren med henvisning til, at det er i de yngre målgruppe, der er lavest tilslutning til vaccinationsprogrammet, siger Ole Thomsen.

Det er i gruppen af midtjyder i 30'erne der er færrest, som har fået første stik. Det er også den gruppe, der fik tilbudt første vaccinestik senest, påpeger regionsdirektøren.   

- Det er dem, der fik tilbudt vaccinen blandt de sidste. Og det var lige før ferien. Men jeg synes stadigvæk, at antallet af ledige tider er for højt, siger Ole Thomsen. 

Ifølge TV MIDTVEST’s beregninger, er det kun godt 70 procent af kvinderne mellem 30-39 har fået deres først stik. Til sammenligning har 88 procent af kvinderne fra 40-49 fået første stik. 

Også hos mændene er det tydeligt, at de yngre aldersgrupper halter bagefter. Kun 71 procent af de 30-39 årige mænd har fået ét stik. Til sammenligning har mere end 93 procent de midtjyske mænd mellem 50 og 60 lagt skulder til deres første stik.

AlderKønFørste stikFærdigvaccineretPersoner i gruppenProcent med et stikProcent færdigvaccineret
Midtjylland20-29K66973271409158373,13%29,63%
Midtjylland20-29M69257217709571972,35%22,74%
Midtjylland30-39K52992149267593769,78%19,66%
Midtjylland30-39M57470109968014571,71%13,72%
Midtjylland40-49K73479567568310788,41%68,29%
Midtjylland40-49M72098525888391185,92%62,67%
Midtjylland50-59K82693803978830893,64%91,04%
Midtjylland50-59M82954803218928892,91%89,96%
Midtjylland60-69K73772730137689195,94%94,96%
Midtjylland60-69M72063712287530595,69%94,59%
Midtjylland70-79K64544642806582998,05%97,65%
Midtjylland70-79M60204599176139698,06%97,59%
Midtjylland80-89K29205290592966598,45%97,96%
Midtjylland80-89M22517224172262899,51%99,07%
Sådan har vi gjort: Statens Serum Institut offentliggør hver dag vaccinationsdata fordelt på alder. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser TV MIDTVESTs beregninger, hvilke aldersgrupper der er nået længst med vaccinationen mod COVID-19. Beregninger tager udgangspunkt i SSI’s tal fra 1. august 2021 samt Danmarks Statistisk tal for 2. kvartal 2021.

Hos regionen ser Ole Thomsen frem mod næste uge. 

- Vi er stadigvæk i skolernes ferie. En del er måske lige kommet tilbage fra ferie. Forhåbentlig tager mange imod tilbuddet og booker en tid i en fart. Hvis der er lige så mange ledige tider, når vi kommer ind i næste uge, så synes jeg, det bliver meget alarmerende, siger Ole Thomsen.