Lille Elise blev stor sammen med 100-årige Rigmor

- Skal jeg kalde på en voksen?

Sådan lyder reaktionen fra 5-årige Elise Bjerregaard Engestoft, da hendes nye 100-årige veninde, Rigmor Olesen, pludselig får brug for hjælp. 

De to veninder sidder ved et bord på Plejehjemmet Parkvænget i Holstebro. Elise har fundet en iPad frem, som hun stolt viser frem til Rigmor. På iPad'en har hun billeder af sin familie, og de to veninder hygger sig med at studere familiebillederne.

Den 100-årige spørger interesseret ind til billederne, men midt i den tætte stund bliver Rigmor urolig, og hun stopper fra det ene øjeblik til det andet med at spørge og lytte.

- Jeg dør, udbryder Rigmor Olesen og Elise stopper op i sin fortælling om familiebillederne.  

Det er ikke usædvanligt, at Rigmor siger, at hun dør. Og personalet må ofte berolige hende og fortælle hende, at det hele nok skal gå. Men det er første gang, at 5-årige Elise er vidne til den voldsomme reaktion.

Derfor sidder hun i starten meget opmærksomt og betragter Rigmor. Men børnehavebarnet er også vant til, hvad man skal gøre, når nogen har brug for hjælp. Hun tager det helt stille og roligt.

- Skal jeg gå over og hente en voksen, spørger hun Rigmor, som nikker taknemmeligt.

Elise får hurtigt fat i en af plejerne på plejehjemmet, og Rigmor får hjælp til at blive rolig igen.

- Jeg synes jo, at det er imponerende. Altså, hun (Elise) kunne lige så godt være blevet bange og gået hen til en af pædagogerne, siger Britta Pedersen, der er plejer på Parkvænget.

Elise har lært meget

Rammen om denne oplevelse var et forsøg på plejehjemmet, Parkvænget, i Holstebro, hvor Elise Bjerregaard Engestoft og 11 andre børnehavebørn fra Børne Universet Mejdal (BUM) flyttede ind i to uger. Formålet var at undersøge, om børn og ældre kunne lære noget af hinanden. For Elise betød det blandt andet, at hun pludselig skulle lægge ører til den 100-årige kvindes bemærkninger om døden.

- Det er jo sådan, verden er. Jeg synes, det er prisværdigt, at Elise bad de voksne om hjælp, siger hendes mor, Marianne Engestoft. Og Elises far, Anders Bjerregaard, uddyber.

- Som forælder bliver man et eller andet sted stolt over, at se ens datter reagere på den måde. Det går faktisk meget godt i forhold til at have et barn med empati og omsorg, og som er bekymret for andre mennesker.

Elise Bjerregaard Engestofts forældre var ikke i tvivl, da børnehavens pædagoger spurgte dem, om deres 5-årige datter måtte deltage i forsøgsprojektet. Elises mor boede selv med sin bedstemor, da hun var barn. Og den kontakt med en gammel skulle Elise også have glæde af.

Tror du, hun har lært noget af det?

- Ja, det tror jeg helt bestemt, siger hendes mor.

- Hun knyttede store bånd til folk derovre og ikke mindst Rigmor, uddyber faderen, Anders Bjerregaard.

Rigmor Olesen er efter optagelserne død. Inden da blev hun og Elise Bjerregaard Engestoft gode venner.

- Man kunne mærke på Elise, at det var spændende at komme over og være med på plejehjemmet. Hun synes, det var rigtig godt at være dér, siger Anders Bjerregaard.

Han har også kunnet mærke på sin datter, at hun har fået noget med fra forsøget, som hun kan bruge i fremtiden.

- Elise er i bund og grund interesseret i nye mennesker og stiller spørgsmål til dem. Men jeg tror, hun er blevet lidt mere tryg ved at gå hen til nogen, der ser lidt anderledes ud, slutter Anders Bjerregaard.